I perioder, især i de sidste krigsår, levede de i en stadig frygt for, hvad der kunne ske: Ville de eller en af deres kære blive ramt af en bombe fra luften eller af en vildfaren kugle, når tyskerne skød på gaden? Eller ville Danmark blive målet for en allieret invasion, der kunne dræbe og ødelægge alt på sin vej? Frygten for hvad der kunne ske, og fortvivlelsen over at Danmark var besat, lå som en tung dyne over de allerfleste. Men de kom ud af besættelsen med liv og lemmer i behold.
Et lille mindretal, måske omkring 8000, blev dræbt under krigen. Tallet på dræbte danskere indenfor landets grænser er opgjort til 2685. Tallene fordeler sig ikke jævnt over perioden, men stiger i de sidste år, da forholdene blev forværret:
Tallene dækker forskellige grupper af dræbte. Der er ofre for bombeangreb, der er modstandsfolk dræbte i aktion eller henrettede af tyskerne. Der er danske likvideret af modstandsbevægelsen, eller danske myrdet af de tyske terrorgrupper, eller dem der blev skudt under de store strejker i 1943 og 1944.
Det er sværere at opgøre tallene på de danske krigsdødsfald uden for Danmark. Omkring 2000 krigssejlere mistede livet, omkring 600 døde i de tyske KZ-lejre, dvs. ca. 10 % af alle danske fanger. Over 400 Tysklands-arbejdere døde ved arbejdsulykker eller under bombardementer i de tyske byer. 63 faldt i allieret tjeneste, mens omkring 2000 blev dræbt som tyske soldater på Østfronten.
Det er små tal, når vi sammenligner med andre besatte lande. Men det er vigtigt at huske at de menneskelige lidelser ikke kun kan måles i antallet af dræbte. Mange vendte hjem fra KZ-lejrene med fysiske og psykiske sår, de aldrig forvandt. Mange torturofre levede resten af livet, ødelagt af erindringen om det forfærdelige, de havde oplevet. Modstandsfolk begik selvmord eller drak sig ihjel i bitterhed over ikke at blive forstået og anerkendt. De trak koner og børn med i sorgen og ulykken.
Mange ødelagte liv fulgte også på retsopgøret mod dem, der havde været på den forkerte side. De blev holdt ude af det gode selskab og gemte sig væk. Først mange år senere er deres børn begyndt at tale.
Kilde: www.befrielsen1945.dk
Søndag den 29. august 1954 afslørede Kong Frederik d. IX en mindesten på Frøbjerg Bavnehøj over ofrene for besættelsestiden i Fyns Stift. Mindestenen blev virkeliggjort på initiativ af modstandsbevægelsen på Fyn.
Åben denne "hjemmeside" og gå ned under "Båg herred". Her kan du vælge "Frøbjerg Bavnehøj" og her kan man finde en samlet liste over ofrene. Tast "%" i det første felt og søg - derefter får du en samlet liste.
I 2015 er det 70 år siden Danmarks befrielse efter den 2. Verdenskrig. Denne geocache er udlagt i perioden mellem 9. april 2015 og 5. maj 2015, hvor en håndfuld fynske geocachere med en række nye udlægninger og historier fra besættelsestiden markerer, at det er 70 år siden, at det var forår og Danmark frit.