I det rekreative område Tarup-Davindes grusgrave har man lavet en udstilling af de stentyper, som man har fundet i området under grusgravningen. Stenen er sat op i en stor spiral, fordi man ofte anskueliggør jordens geologiske tider med en spiral, hvor de ældste tider er midt i spiralen og de yngste yderst. Stenene er lagt op i spiralen efter, hvordan de er dannet og delvist efter deres alder. Navnet Nautilen kommer i øvrigt fra navnet på en blæksprutte, der fandtes i Danmark i kridttiden, da Danmark vær dækket af et varmt hav.
Stenene er kommet hertil med istidens gletschere og langt de fleste stammer fra Sverige og Østersøens bund. Dermed er alle stenene i spiralen også vandreblokke. For vandreblokke er sten, der har siddet fast i gletscherne og som er kurret med isen hertil. De har ofte skurestriber fra slid mod andre sten.
Der findes også ledeblokke i samlingen. Ledeblokke er sten med så markant et udseende, at man kan lokalisere deres begyndelsessted. I grusgravområdet har man f.eks fundet meget kinnediabas, som kommer fra Kinnekullen syd for Vänern i Sverige.
Ledeblokkene er på den måde med til at fortælle os, hvordan gletscherne i istiderne flyttede sig ned over Danmark.
I Nautilen ligger sedimenterne yderst. Disse er dannet ved bundfældning i vand og består af kalk, ler, sand eller sten. De nedbrudte materialer presses eller sammensvejses sammen til en fast bjergart som f.eks sandsten, kalksten og myremalm.
Diagenesen – eller på dansk: sammensmeltningen - kan f.eks. ske når sedimentet begraves under nyere sedimenter og trykket på de begravede sedimenter stiger. Under trykket kan nogle mineraler blive opløst men siden gro ud igen og binde materialerne sammen til en sedimentær bjergart. Kornene kan også blive bundet sammen ved at mineralerne udfældes fra gennemstrømmende vand.
Det er i de sedimentære bjergarter, at man finder de fleste sten med fossiler. I Nautilen findes enkelte sten med fossiler, f.eks. blæksprutter, muslinger og ormegange.
Den næste type sten i spiralen er de vulkanske bjergarter. Disse er naturligvis opstået under vulkansk aktivitet, hvor bjergarterne er smeltet og siden størknet igen. Magmaet smelter dybt nede i jorden ved en temperatur på 700 grader. De magmatiske bjergarter kan inddeles i to grupper: de, der dannes, når massen størkner i jorden og de der dannes over jorden. Når bjergarten dannes i jorden, størkner det ikke så hurtigt og der dannes større og mere grovkornede krystaller i stenene. Typiske eksempler er granit og pegmatit.
Hvis magmaet først størkner oppe på jordoverfladen, sker størkningen hurtigt og stenene får derfor en mere finkornet og glasagtig struktur. Porfyr og de gråsorte diabasser er typiske eksempler herpå. Under denne proces dannes der større eller mindre krystaller og har derfor ofte et puslespilmønster.
Jo større krystaller en sten har – jo langsommere er massen størknet.
Da vulkanske sten har været smeltet under høj temperatur, er alle spor af liv væk.
De inderste sten i spiralen er de metamorfe bjergarter – sten der er dannet under højt tryk og varmepåvirkning. Det sker f.eks. ved bjergkædefoldninger. Udgangspunktet kan være alle former for bjergarter – magmatiske, sedimentære eller andre metamorfe bjergarter.
Under processen bliver bjergarten omkrystalliseret og de enkelte mineraler bliver ordnet i striber og bånd af forskellig farve. De metamorfe sten kan dog være ensfarvede, hvis udgangspunktet har været kalk-, ler- eller sandsten.
Fossiler mm bliver ødelagt af det høje tryk og varmen, men til gengæld kan man finde ædelsten i de metamorfe bjergarter.
Hornfels og gnejs er begge eksempler på metamorfe bjergarter.
Kilder:
Naturen i Danmark bind 5: Geologien af Kaj Sand Jensen & Gunnar Larsen. Gyldendals forlag.
Folder om stedet: Nautilen - en udstilling af grusgravens sten udarbejdet af 'Over sø og land i Tarup-Davinde'.
For at logge denne earthcache, skal du/I nu ud og kigge på sten. Først i Nautilen og derefter i området. Svarene sender du til os via vores geocachingprofil og du må gerne logge cachen uden at vente på svar fra os.
Du må også gerne lægge et billede op af dig selv, af Nautilen eller af et andet smukt sted på turen…
Det kan være en fordel at medbringe vand og en lup. Vandet kan du hælde ud over stenen for bedre at kunne se stenens struktur, farve, krystaller mm.
Ved Nautilen er en folder-holder med foldere over Nautilen. Men sådanne folder-holdere har det med at blive tomme, så derfor har vi sat et kort op her, der viser, hvordan opbygningen af Nautilen er. Så har alle en mulighed for at få et kort.
Stage 1 – her skal der kigges på 2 sten i Nautilen:
a. Larvikitisk granit – en ret stor sten i afsnittet med de vulkanske bjergarter. Beskriv stenen: udseende, størrelse, krystalstørrelse osv. Og fortæl om stenarten er størknet hurtigt eller langsomt.
b. Nautilens største gnejs-sten – en stor stribet sten i området med de metamorfe bjergarter. Beskriv stenen: udseende og størrelse. Vurder bredden på de bredeste striber.
Stage 2 – så skal der ses på andre sten væk fra Nautilen.
Her findes tre sten. Beskriv den største af stenen og læg især mærke til farve, evt. krystallers størrelse eller om der er lag/foldninger og prøv om du kan navngive den – tag evt. et billede og kig på stenene når du kommer retur til Nautilen.
Stage 3 – her ved søen er den dejlig bålhytte og nogle sheltere. Der ligger flere sten i søens vandkant. Du skal koncentrere dig om den sten, der er størst/højest og som læner sig op af en mindre sten.
Beskriv stenen og læg især mærke til farve, evt. krystallers størrelse eller om der er lag/foldninger. Prøv om du kan navngive den – tag evt. et billede og kig på stenene når du kommer retur til Nautilen.
Stage 4 – her er vi næsten ved p-pladsen. Og her findes en større bunke af sten. Til højre for stien ligger der en sten, der skiller sig ud med sin flade overside og sin noget anderledes farve. Beskriv stenen og prøv om du kan navngive den – tag evt. et billede og kig på stenene ved Nautilen.