Et nyt naturområde er på vej med følgende visioner:
Svogerslev Grusgrav er nu døbt Lynghøjsøerne og ligger i den Grønne Ring omkring Roskilde og udviklingen af grusgraven til et område med gode muligheder for friluftsliv, motion, leg og læring i et naturskønt område bidrager til at opfylde intentionen med den Grønne Ring. Mere info på https://roskilde.dk/borger/kultur-og-fritid/lynghoejsoeerne
Nær denne cache er visionen at støjvolden skal hindre larmen fra motorvejen i at forplante sig ind i det nye naturområde.- det håber vi så at den gør.
Som geocachere er vi klar til at udnytte mulighederne i naturen og derfor denne cache med fokus på de store granitsten, der blev i overskud ved planering af støjvolden.
Kendetegnet ved granit er at det ligner et puslespil med mange farvede korn, som ligger tæt op ad hinanden. Kornene består af kvarts, feltspat, glimmer og mørke mineraler.
Bemærk at vild pastinak og brændenælder vokser i området og kan give udslæt og brændemærker. Besøg derfor cachen iført lange bukser.
Cachen kan indeholde informationer til bonuscache.