Et nyt naturområde er på vej med følgende visioner:
Svogerslev Grusgrav er nu døbt Lynghøjsøerne og ligger i den Grønne Ring omkring Roskilde og udviklingen af grusgraven til et område med gode muligheder for friluftsliv, motion, leg og læring i et naturskønt område bidrager til at opfylde intentionen med den Grønne Ring. Mere info på https://roskilde.dk/borger/kultur-og-fritid/lynghoejsoeerne
Nær denne cache er etableret badestrand og borde/bænke og de videre visioner er intet mindre end en cafe og cykeludlejning.
Som geocachere er vi klar til at udnytte mulighederne i naturen og derfor denne cache med fokus på den store sorte granitsten, som netop nu afgrænser offentligt område mod den aktive grusgrav. Grusgravningen ophører i 2020.
Kendetegnet ved granit er at det ligner et puslespil med mange farvede korn, som ligger tæt op ad hinanden. Kornene består af kvarts, feltspat, glimmer og mørke mineraler.
Cachen kan indeholde informationer til bonuscache.