Om Livø:
Naturperlen Livø er placeret i Limfjorden ca 10 km sydvest for Løgstør.
Hele Livø, med undtagelse af den lille by, har været fredet siden 1977 for
at bevare landskab og natur.
På Livø finder du næsten alle danske naturtyper heriblandt flade strandenge,
tørre overdrev, stejle skrænter og udskridende kratbevoksede skråninger. Af
dyr er det særligt dådyr og sæler øen er kendt for.
Færgen til Livø sejler fra Rønbjerg Havn fra medio april til midt oktober.
Afgang flere gange daglig. (20 min).
Der kan ikke medbringes køretøjer af nogen slags, ligesom hunde ikke må
medbringes af hensyn til dåvilt, sæler og anguskvæg.
Livø har købmand og kro!
Om Kanonen:
Den riflede kanon er opfisket i Østersøen og blev solgt til en skrothandler på Ærø.
Senere købte en Livøskipper den og lavede en lavet til den. Kanonen er opstillet i
den 100 år gamle avlsgård der også indeholder et udstillingsrum/skolelokale.