KOKASSE.
Da der er blevet udsat fire køer i området, synes jeg, det er oplagt at lægge en kokasse her ;-)
Kassen er ikke på startkoordinaterne, der viser frem til en overgang, hvor I kan komme over på den anden side af det elektriske hegn.
OBS: DET ER VIGTIGT, AT I KUN FORCERER HEGNET VED ÉN AF DE TRE OVERGANGE.
GÅ VENLIGST LIDT VÆK, MENS I LOGGER.
For at finde kassen, skal I løse denne lille og hurtige multi:
N 56° 09.ABC E 010° 10.DEF
- A: Hvilken type køer er sat ud i området?:
Gallowaykvæg. A = 0
Skotsk højlandskvæg. A = 1
Aberdeen Angus. A = 2
- B: Hvor mange bogstaver er der i det første ord på det nærmeste trafikskilt? = B
- C: Hvor mange cykler er der på det nærmeste trafikskilt? = C
- DE: Hvem har forpagtet jorden af Aarhus Kommune?:
Aarhus turistforening. DE = 59
Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforening. DE = 69
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Aarhus Kommune. DE = 79
- F: Hvor mange bogstaver er der i det andet ord på det gule skilt, på hegnet?: = F
N 56 ° 09.ABC E 010 ° 10.DEF
Der er sat et nyt skilt op i år (2020), lidt længere mod højre. Nu kan man ikke umiddelbart se, hvilken race køerne har. Man kan bruge en QR-læser for at få svar på dét spørgsmål; men man kan også bare læse hele teksten i cachebeskrivelsen.
NATURPLEJE.
Når naturen trives, er den som regel rig på forskellige blomster, svampe, fugle, insekter og mange andre planter og dyr. En variation af arter er både spændende at opleve og vigtig for naturens balance.
Mange steder er naturen imidlertid trængt og ensformig, og det betyder, at flere og flere arter forsvinder. Tilgroning er et af problemerne. Når nogle få plantearter fylder for meget, bliver der ikke plads og lys til særlig mange blomster, og så får vi også færre sommerfugle og andre insekter, hvilket igen betyder færre fugle og andre dyrearter.
I fortiden, før mennesket begyndte at holde husdyr, fandtes der lysåbne naturområder i Danmark, der blev afgræsset af urokser, vildheste, europæisk bison, elge, hjorte og andre store græssere. Men idag er kvægbruget i mange tilfælde så intensivt og industrialiseret, at det ikke er rentabelt for landmanden at sætte dyrene ud og afgræsse de mindre produktive naturarealer.
Mange moser, enge og overdrev er derfor under kraftig tilgroning med høje urter, græsser, krat og rørsump, fordi de ikke længere afgræsses. Når områderne gror til, kvæles den lavtvoksende vegetation af mange forskellige lyskrævende plantearter, som gennem århundreder har været opretholdt ved afgræsning. Herved trues også det rige insekt- og fugleliv, som er knyttet til planterne, og når lysåbne søbredder gror til, tabes ynglemuligheder for padder.
Af disse grunde har naturen brug for en hjælpende hånd – og klov. En del af træerne og buskadset er derfor blevet fjernet langs Aarhus Å og Brabrandstien (mellem Trebroer og Søren Frichsvej), og d. 25 april 2015 blev der for første gang udsat græssende Gallowaykvæg for at forhindre ny tilgroning. Desuden bidrager kvæget til bekæmpelse af de invasive arter på engen. På den måde får vi en mere varieret engvegetation og en større mangfoldighed af liv og arter.
Kvæg regnes normalt for de bedste naturplejere, fordi deres måde at græsse på, giver en stor variation på arealet. Når kvæg græsser, river de store totter af med tungen og er derfor ikke ret selektive, men alligevel spiser de ikke ALT og skåner ofte de bevaringsværdige planter. Kokasserne har en vigtig biologisk funktion, fordi de bidrager til spredning af planter, og da kvæget undgår at græsse i nærheden af kokasserne (for at undgå parasitter), giver det store muligheder for nye planter at spire. Derudover er kokasserne med til at øge biodiversiteten, da der lever mange forskellige insekter, larver og svampe i kokasserne.
Kvæg er endvidere de perfekte dyr til at udføre naturpleje i fugtige naturområder, idet de kan færdes på meget våd bund og i stejlt terræn, hvor man ikke kan køre med maskiner. Specielt er Galloway, som Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforening har udsat, eminent til afgræsning af naturarealer på en skånsom måde. Desuden er de meget publikumsvenlige.
Aabrinken Kogræsser- og Naturplejeforening har køerne gående fra forår til efterår, men i princippet kan de gå ude året rundt uden tag, når blot der er naturligt læ. Racen er hårdfør, fordi den har dobbelt hårlag, der beskytter mod kulde og regn, og om sommeren mod insekter. Desuden er de nøjsomme og kan lave kvalitetskød på arealer, hvor andre racer ikke kan leve.
Læs mere om projektet her:
www.dn.dk/Default.aspx?ID=43711
www.aako.dk
Nogle kalder kokasser for kokager; men kokasse passer bedre hér, hvor det direkte oversat til engelsk jo bliver cow cache ;-)
Og dem ligger der temmelig mange af her. Så pas på, hvor I træder.
ENGLISH (partly translated by GOOGLE):
COW CACHE.
(The Danish word KOKASSE, means COW DUNG. But directly translated it could mean COW CACHE).
And there are quite a few of them here. So be careful where you step.
As there has been put four cows in this area, I think it is obvious to put a cow cache here ;-)
The cache is not at the starting coordinates, which brings you to a “bridge”, where you can cross to the other side of the electric fence.
NOTE: IT IS IMPORTANT, THAT YOU ONLY CROSS THE FENCE BY ONE OF THE THREE “BRIDGES”.
PLEASE GO AWAY, WHILE YOU’RE LOGGING.
To find the cache, you must solve this small and fast multi:
N 56 ° 09.ABC E 010 ° 10.DEF
- A: What kind of cows are put out in the area?:
Galloway cattle. A = 0
Scottish Highland cattle. A = 1
Aberdeen Angus. A = 2
- B: How many letters are there in the first word on the nearest traffic sign? = B
- C: How many bycycles are there on the nearest traffic sign? = C
DE: Who has leased this area of Aarhus municipality?:
Aarhus Tourism Association. DE = 59
Åbrinken Kogræsser- and Naturpleje Association. DE = 69
Danish Nature Conservation Association chapter in Aarhus. DE = 79
- F: How many letters are there in the second word on the yellow sign on the fence? = F
N 56 ° 09.ABC E 010 ° 10.DEF
There is a new sign this year (2020) where you do not immediately see what breed the cows have. You can use a QR reader to answer that question; but you can also just read the cache description.
NATURE CONSERVATION.
When nature thrives, it is usually rich in flowers, mushrooms, birds, insects and many other plants and animals. A variation of species is exciting to experience and important for the balance of nature.
In many places, nature, however, forced and repetitive, and that means more and more species will disappear. Fouling is one of the problems. After a few plant species take up too much, there will be no space and light to very many flowers, and then we also fewer butterflies and other insects, which in turn means fewer birds and other animal species.
In the past, before humans started keeping livestock, there was light and open natural areas in Denmark, who was grazed by aurochs, wild horses, European bison, elk, deer and other large grazers. But today is cattle farming in many cases so intensive and industrialized, it is not profitable for farmers to put the animals out and graze the less productive nature areas.
Many bogs, meadows and grassland is under heavy fouling by tall herbs, grasses, scrub and reed swamp, because they no longer grazed. When areas become overgrown, smothered the low-growing vegetation of many different light demanding plant species which over the centuries has been maintained by grazing. This also threatened the rich insect and bird life, which is attached to the plants, and when open natural lakeshores overgrown, lost nesting sites for amphibians.
For these reasons, nature needs a helping hand - and hoof. Some of the trees and bushes have therefore been removed along the Aarhus Å and Brabrand path (between Trebroer and Søren Frichsvej), and on April 25, 2015, for the first time exposed grazing Galloway cattle to prevent re-growth. They also contribute cattle to combat invasive species in the meadow. In this way we get a more varied meadow vegetation and a greater diversity of life and species.
Cattle are generally considered the best natural carers because their way to graze on, gives a great variation in the area. When cattle graze, river the big tufts of the tongue and are therefore very selective, yet they eat not ALT and often spares the conservation plants. The cow dungs have an important biological function, because they contribute to the spread of plants, and when the cattle avoid graze near cow dungs (to avoid parasites), it offers great opportunities for new plants to germinate. In addition, the cow dungs help to increase biodiversity, as many different insects, larvae and fungi live in the cow dungs.
Cattle are also the perfect animal to perform landscaping in moist natural areas because they can move on very wet bottom and steep terrain, where you can not run the machines. Specifically Galloway, who Åbrinken Kogræsser- and Naturpleje Association has postponed eminent for grazing of natural areas in a gentle way. Moreover, they are very publicly acceptable.
Åbrinken Kogræsser- and Naturpleje Association has cows walking from spring to autumn, but in principle they can go outside all year without a roof, as long as there are natural shelter. The breed is hardy, because it has double coat that protects against the cold and rain, and in the summer against insects. Moreover, they are hardy and low quality meat in areas where other breeds can not live.
Åbrinken Kogræsser- and Naturpleje Association was established at the founding meeting March 25, 2015 on the initiative of the Danish Nature Conservation Association's local branch in Aarhus and Aarhus municipality. Since inception, the association has worked as an independent association that rents the land of Aarhus municipality.
Read more about the project here:
www.dn.dk/Default.aspx?ID=43711
www.aako.dk
Perwaldi 63