Skip to content

Tour de Gamle Farum Multi-Cache

This cache has been archived.

b-holdet: Vi lukker denne her efter knap 9 år på bagen.
Tak for de mange fine logs og favoritpoint gennem årene.

More
Hidden : 5/25/2015
Difficulty:
2.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Farums gamle bydel mellem Kirken og Farumgård
En lille tur på knap 2 km med historien og Farum Sø som baggrund.

BEMÆRK: Opdateret 15-08-2017. Ingen adgang gennem Farumgård



Farumgård har lukket adgangen gennem området på grund af overfald og trusler over for gartneren. Du skal derfor IKKE gå gennem Farumgård, men udenom. Dette er VIGTIGT


Velkommen til en lille rundtur i Det Gamle Farum

Turen skal helst tages i dagtimerne, da nogle af stierne er lukket efter mørkets frembrud.
Det er muligt at tage turen udenom stederne, men man mister en del af fornøjelsen.

Parkeringen ved N 55° 48.430 E 012° 21.306.
Dette er den nye P-plads efter kirkegården blev udvidet til nu også at have en skovkirkegård.
Der er i dag tre kirkegårde ved Farum Kirke; Den gamle kirkegård, Den nye kirkegård og Skovkirkegården

Du skal nu gå mod Farum Kirke.

På vej dertil kommer du forbi den nye Præstegård. Den gamle brændte i 27/8 2011 efter lynet slog ned i stråtaget. Mere her
Herefter gik der en del år med at få godkendelser på især vinduernes udformning, da man ikke kunne beslutte sig for hvor originalt den nye bygning skulle være i forhold til den oprindelige gård på stedet. Heldigvis kom man til et kompromis, så i dag har vinduerne falske fag, men med moderne energirigtige ruder.

Farum Kirke (S1: N 55° 48.419 E 012° 21.425)

Den ældste del af kirken er fra 1130 og består af apsis og en del af kirkeskibet.
I det gamle Farum er dette den ældst bevarede bygning. Mere her
Når du står ved S1 ved med ryggen til kirken, vil du kunne se den smutvej, som præsten gik for at komme fra Kirken til Præstegården.
Ved denne gang finder du et årstal på muren.
Dette tal kalder vi ABCD

Gå nu ind på kirkegården og nyd synet af Farum Sø herfra.
Du skal nu ud fra kirkegården gennem en låge ned mod det gamle Farum.

Bagindgang til Kirkegården (S2: N 55° 48.433 E 012° 21.475)

Når du står her kan du se ned over de gamle huse i Farum.
Selve vejen er sikkert opstået som en naturlig vej til og fra Kirken, når man nu boede neden for bakken.
På stedet tæller du antallet af smalle tremmer i lågen.
Dette tal kalder vi E

Gå ud af lågen og fortsæt ned af trappen til vejen og drej til højre.
Følg Søvej mod Farumgård. Søvej er den ældste vej i Farum og er nævnt i de tidligste kilder.
På vejen kan du lige skimte "Doktors Bugt" ved Farum Sø, hvor der er lavet en lille strand.
Dette sted var i gamle dage landingsplads, vandingsplads, vaskeplads og badested for byens folk og fæ.

Farumgård (S3: N 55° 48.410 E 012° 21.587)

Bygningen er opført i 1705, men nævnes allerede i 1370 som en avlsgård under Roskilde Bispestol.
Ved indgangen ses idag monogrammet fra den forrige ejer Elisabeth Mozart Jensen, der døde i 1932.
Hun fik ført parken tilbage til dens oprindelige franske barokstil, så den nu er et af de fineste eksempler på danske barokhaver, hvor hovedbygning og have går op i en højere enhed.
Parken blev fredet i 1965
Efter hendes død i 1932 overtog St. Ursula Stiftelsen gården. I dag er stedet i privat eje
I dagtimerne er der offentlig adgang for gående ad en sti over gårdspladsen og gennem parken.
Mere her
På stedet skal du tælle antallet af søjler, hvor der er en kugle ovenpå.
Dette tal kalder vi F

DU MÅ IKKE GÅ GENNEM FARUMGÅRD. OMRÅDET ER LUKKET DA GARTNEREN HAR VÆRET UDSAT FOR VOLD OG TRUSLER

Hvis du kommer i dagtimerne kan du nu gå gennem Farumgård og følge stien gennem parken.
Du må ikke cykle her, og respekter venligst at du er på privat område.

Selve parken er opført i barokstil med stramme linier. Dog er den del man kan gå gennem mere i engelsk stil med store træer og skovlignende arealer.
Stien følger Farum Sø og ender ved en rød låge. Denne skal du ud igennem.

Farumgård bagindgangen (S4: N 55° 48.403 E 012° 21.928)

Du står nu ved bagindgangen til Farumgård.
Som du sikkert bemærker, så er her boliger og det er et ganske eftertragtet sted at bo.
Bagved ligger parken, hvor der hvert St. Hans afholdes fest og hvor det meste af Farums borgere mødes ved bålet.
Følger du vejen mod øst kommer du forbi Skulpturparken og ender ved Farum Station.
For at komme ind til Farumgård skal man lige trykke på en knap til den automatiske dørlås.
Hvor mange sekunder står der at man skal vente?
Dette tal kalder vi G
Da dette tal er forsvundet oplyses dette til G=5

Drej til venstre og følg kanten af parken til Farumgård nordpå mod vandværket
Lige før asfaltvejen skal du følge stien mod venstre (vest).

Bagvejen (S5: N 55° 48.436 E 012° 21.714)

Du følger nu bagvejen, som ligger mellem Farumgårds park og de private haver.
Denne sti er ganske officiel og følger skellet. Det er nu også den vej man skal bruge, hvis man vil forbi Farumgård efter mørkets frembrud.
Og mon ikke mange unge mennesker har haft sin hånd-i-hånd-tur gennem dette sted en mørk aften på vej hjem fra stationen.
Turen er i dag en del af Farum Søsti, som er en markeret sti rundt om hele søen.
Ved stedet skal du finde en km-sten.
Summen af tallet og antallet af dyr på stenen kalder vi for HI

Følg stien videre og gå op af den stejle bakke til du når Kålundsvej

Kålundsvej (S6: N 55° 48.482 E 012° 21.592)

Lige til højre ser du en kæmpesten i et stengærde og længere oppe af vejen er Farum Hovedgade. På hjørnet er sat en mindesten over pioneren Peter Lassen, der var fra Farum.
Peter Lassen er berømt og berygtet i Californien, hvor han boede til sin død i 1859 Mere her
Her har også ligget et lille mejeri og det gamle Apotek fra 1885 ligger her stadig, dog nu som firmadomicil.
På stedet kan du finde huset "Villa Fortuna". Dette hus har været en købmandsforretning omkring 1920'erne.
På huset står der et stort årstal som vi kalder for JKLM

Vejen mod Farum Sø og Farumgård hedder P.E.Rasmussensvej og her ligger det gamle Asyl, som nu er børnhaven "Skomagerbakken".
Her på hjørnet mellem de to veje lå den gamle vandbrønd. I dag er der en P-plads.
Følg nu Kålundsvej mod Farum Kirke.
På din venstre hånd ligger den gamle Rytterskole, som virkede op til 1924.
Nogle af husene er genopført i moderne materiale, men i den originale stil.
Du kommer lige forbi Karoline Stræde, som fører op til Farum Hovedgade og butikkerne.

Farum Hotel (S7: N 55° 48.476 E 012° 21.507)

Når du har fundet dette sted, som ligger klemt inde ved en baggård kan du sikkert spørge dig selv om hvorfor der står Farum Kro her.
Her lå det gamle Farum Hotel og Kro indtil 1963, hvor det blev købt af Lindemann, der lavede det om til Farum Herretøj.
På den anden side af Hovedgaden lå rejsestalden til de rejsendes heste og køretøjer.
Dette sted har ligget godt, hvor de rejsende kom ind til Farum fra vest og var trætte og støvede af landevejen.
På døren står der et tal som vi kalder for NOPQ

Slutcachen (?)

Du står nu med tallene ABCDEFGHIJKLMNOPQ og skal nu finde slutcachen
Til det skal du bruge følgende regnestykke

N 55° 48.RST E 012° 21.UVW

R = (A + B - 1) / (C + 1)
S = D +((E - 3) / F)
T = G + H +I
U = (J - K) * L + 4
V = M * N / O
W = (P - 1) / Q
(Pas på parenteserne)
Tværsum for hele koordinatet: N=7 E=5
GeoCheck.org

Herefter er det blot om at finde cachen.

Kilder:
"Hvem Farums Veje Hvor", Gudrun Lund Meyer, Farums Arkiver og Museer, 1998
"Mennesker og natur omkring Farum", Gudrun Lund Mayer, Farums Arkiver og Museer, intet årstal
http://farumsogn.dk/
https://da.wikipedia.org/wiki/Farumg%C3%A5rd
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Folder_Farum_Ssti.pdf
https://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Lassen
http://www.farumlokalhistoriskeforening.dk/Pdf/Lundqvistforedrag.pdf
http://furesoe.lokalavisen.dk/torben-lindemann-er-doed-/20140319/artikler/703199720/1027

Additional Hints (Decrypt)

Zrq elttra gvy, søy zrq uøwer uåaq

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)