Danmark og det danske samfund
Det officielle navn for Danmark plus Grønland og Færøerne er Kongeriget Danmark. Det danske samfund har ligesom de fleste andre lande i tidens løb gennemgået fundamentale ændringer, ikke mindst i de sidste par århundreder. Fra tidligere at have været et enevældigt kongedømme er landet nu et såkaldt konstitutionelt monarki, hvor kongen/dronningen er bundet af en forfatning.
Der har også i tidligere tider været en slags folkevalgte forsamlinger (for eksempel de såkaldte stænderforsamlinger) i Danmark, men disse var kendetegnet ved at være valgt af kun en mindre del af befolkningen, og deres betydning kan slet ikke sammenlignes med den magt, der ligger hos det nuværende folketing. Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland.
Det danske samfund er kendetegnet ved at være reguleret af en masse forskellige love. Noget af det vigtigste er, at den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Ligeledes har vi religionsfrihed, så borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning (så længe det ikke strider mod sædeligheden eller den offentlige orden).
Regeringens ministre har selvfølgelig afgørende indflydelse og stor magt inden for deres respektive fagområder. Men selv om man er minister, skal man dog stadig overholde landets love. I modsat fald kan ministeren blive stillet for en rigsret, hvilket der har været flere eksempler på. Rigsretten påkender de af kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager.
Selv om vi generelt har religionsfrihed her i landet, så gælder denne frihed dog ikke for alle. Kongen skal nemlig tilhøre den evangelisk-lutherske kirke.
Ligesom andre har folketingets medlemmer selvfølgelig også sommerferie. Denne er noget længere end almindelige lønmodtageres ferie, men de fleste folketingsmedlemmer laver dog også en mængde politisk arbejde i denne periode. Det kan være, at de deltager i det årlige såkaldte Folkemøde på Bornholm, deltager i et utal af møder om alle mulige emner, plejer vælgerforeningerne i deres respektive valgkredse og mange andre ting. Først i starten af oktober er der almindelig hverdag for folketingets medlemmer igen. Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer (incl. sommerferien) indtil samme tirsdag det følgende år.
Som nævnt ovenfor er den danske konge/dronning bundet af en forfatning. Magten i det danske rige er fordelt på følgende måde: Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
I 2015 er der udskrevet valg til folketinget. Det foregående folketingsvalg var i 2011. Folketingets medlemmer vælges for fire år. Men denne periode kan dog blive kortere, hvis der af en eller anden årsag udskrives valg i utide. Det kan der være mange forskellige grunde til, for eksempel hvis der ikke kan opnås enighed i folketinget (eller i regeringen internt) om meget vigtig lovgivning, så regeringen på et eller flere afgørende områder ikke kan få sin politik gennemført, eller hvis det af statsministeren anses for at være et gunstigt tidspunkt til at styrke sin position og få flere mandater bag sig, altså få flere fra regeringspartierne valgt ind.
Som tidligere nævnt giver det selvfølgelig en stor magt at blive minister. Dog er ministrene underlagt folketinget, forstået på den måde, at ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham/hende. Det kan helt formelt ske ved at folketinget vedtager en såkaldt mistillidsdagsorden. Sker det, må den pågældende minister træde tilbage. Dette har man en hel del eksempler på, uden at der dog her skal nævnes navne.
Valg til folketinget er ikke de eneste politiske valg, der foregår med jævne mellemrum i det danske samfund. Som eksempel kan nævnes valg til byrådene i landets kommuner. Ind imellem er der livlig debat om, hvem der skal kunne stemme. Det kan være med hensyn til alder, statsborgerskab med mere. Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til Folketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.
Alting skal have en ende, som man siger. Det gælder også denne kortfattede fremstilling af nogle af de regler, der bestemmer den måde, som vores land er indrettet på. Men nu skulle der også være nok til at kunne bestemme koordinaterne til denne cache, som kan findes på
N56 XX.XXX E009 XX.XXX
