Kunstvæket er fra 2009 og er lavet af den fynske billedhugger Keld Moseholm fra Fåborg på Fyn.
Det er et kunstværk der er arbejdet hen mod i mange år. Planerne om skulpturen var undervejes i omkring otte år. Planen startede da Keld Moseholm lavede »Visdommens Kilde« i Brande i 2001.
Skulpturen har fået navnet "Styrke og Snilde" fordi motivet består af en port, hvor der henover er en stor mand som bærer den ene ende af en sten. I den anden side er en mindre mand som bærer stenen med en vippestang. De symboliserer den stærke og den kloge, har Keld Moseholm forklaret.
Keld Moseholm er født 26. april 1936 i Freltofte, Nørre Lyndelse Sogn og er uddannet på Det fynske Kunstakademi og på Kunstakademiet i København.
Keld Moseholm arbejder hovedsageligt i bronze og granit og er mest kendt for sine små tykke mænd og kvinder, der skildres med stor humor og indsigt i tilværelsen og dens til tider meget svære balancekunst.

De små. Keld Moseholm har indtaget samme positur som de små rund mænd. Foto: Morten Bagge Melhede.