Stockflethsvej er navngivet i 1901 efter veterinærkirurg Harald Viggo Stockfleth (1824-1879).
Viggo Stockfleth blev født i 1824, voksede op under små forhold og fik en mangelfuld grundskoleundervisning. Men han må have haft et godt hoved, for som 16 årig tager han i 1840 forberedelseseksamen ved universitetet og samme år bliver han elev på veterinærskolen hvorfra han tager afgangseksamen i 1844. Han bliver straks ansat som kandidat ved højskolens ambulatoriske klinik og arbejder her under den ansete og dygtige praktiker Hans Pedersen Tolstrup, hvis stilling han overtager i 1846; kun 22 år gammel.
Ved flytningen i 1858 af veterinærskolen fra Christianshavn til den nyoprettede veterinær- og landbohøjskole på Frederiksberg, betroede man denne "ulærde" dyrlæge Stockfleth stillingen som lektor i kirurgi, fødselshjælp og ambulant behandling. Hans ansættelse vakte stor glæde inden for dyrlægestanden, der for første gang så en af sine egne (som ikke havde anden uddannelse end dyrlægens), vinde frem i første linje. 1869 fik Viggo Stockfleth professortitel.
Viggo Stockfleth var en værdsat underviser der forenede praktisk dygtighed med en usædvanlig videnskabelig begavelse, utrættelig flid og en klar fremstillingsevne. Fra 1860 foredrager han for højskolens landbrugsstuderende over de vigtigste husdyrsygdomme og i 1862 udgiver han lærebogen ”Kort Fremstilling af de vigtigste Sygdomme hos Hesten, Oxen og Faaret”. Hans hovedværk er imidlertid den store ”Haandbog i Veterinærchirurpen”1870–77,som helt igennem byggede på selvstændige studier.
UK: Viggo Stockfleth (1824-1879) graduated as a veterinarian when he was only 20 years old and was immediately employed at the Royal Veterinary and Agricultural University (the current Faculty of Life Sciences for Food, Veterinary Medicine and Natural Resources at the University of Copenhagen) as a practicing veterinarian. From 1860 he lectured to the college's agricultural students on the most important livestock diseases and in 1862 he published the textbook "Brief presentation of the most important diseases in horses, oxen and sheep". His main work, however, is the large “Handbook of the Veterinary Surgeon” 1870–77, which was entirely based on independent studies. In 1869 he became a professor at the university.