I huset, langt inde i skoven, boede der en heks i gamle dage. Ja, man plejer jo at kalde det de gode gamle dage, men det her var endnu længere tilbage ... Faktisk var der heller ikke noget skov på dette tidspunkt, - men det lyder meget bedre for historien ...
Det var en af de gode hekse. Hun var vellidt blandt befolkningen, da hun kunne hjælpe med at fordrive alskens ondskab. Det strakte sig i det daglige dog mest til at omhandle fodvorter, bulne fingre og dårlig fordøjelse. Mens heksebryggen simrede på komfuret, fordrev hun ventetiden med at drille områdets trolde, der - når de ikke lå og sov - brugte tiden på at kaste store sten efter kirker. Det er derfor der stort set ingen større sten findes i hverken Uggerby eller Lilleheden plantager.
Heksen havde en specialitet som gjorde at mænd fra nær og fjern gerne drog gennem både ild og vand og risikoen for at blive bidt af skovflåter. (Ja, ja, jeg ved det godt! Der var ingen skov og derfor heller ingen flåter ... men prøv nu lige at lege med, ikke?! ...) Hun kunne fremstille viagra! Ja, det var der jo ikke nogen som vidste det hed, for skolegang i Udkantsdanmark var en by i Rusland, så der var ingen der kunne læse og skrive. Opskriften til eleksiren holdt heksen naturligvis hemmelig (det gav sig selv ...hun kunne jo ikke skrive den ned), bortset fra en enkelt ingrediens: Et friskt knurhår fra en kat!
... Og ikke en hvilken som helst kat. Det skulle være heksens egen gamle dovne hankat, der tilbragte 23 timer i døgnet med at ligge på komfuret i det nordvestlige hjørne af stuen. Som om de parringslystne mænd ikke havde gennemgået trængsler nok i deres fejlslagne forsøg på at øge befolkningstallet, måtte de selv tage knurhåret fra katten! "Ellers virker det ikke", sagde heksen, - men i virkeligheden var det jo fordi hun ikke turde selv.
Lad mig sige det som det er. Der blev ikke solgt meget viagra! Til gengæld havde heksen en forrygende forretning i at sælge svalende salve til de forrevne mænd.
En dag lykkedes det endelig en ungersvend at få listet et knurhår fra katten. Han (ungersvenden altså) havde svøbt sig ind i et fåreskind og på den måde kunne den gale kat rive alt det den ville i det tykke skind ...
"Gal kat ... får ... revet skind" ... That's a good wending, maybe we can use that in another æhh.. wending ...!
SÅ! Tilbage til historien ... for den slutter selvfølgelig ikke her! Heksen, som var ganske paf over at det endelig lykkedes at frembringe et knurhår, fik dog hurtigt styr på sig selv, og nu udtænkte hun en listig plan! Hun kunne naturligvis ikke lade sådan en (nu) viril, flot fyr gå sin vej igen, så hun blandede lidt heksebryg i viagraen, så den stakkels ungersvend blev dybt forelsket i den første han så på sin vej. Heksen overtalte ham naturligvis til at smage på eleksiren før han gik (han skulle jo nødig købe katten i sækken)!
... og de levede lykkeligt til deres dages ende, og snart løb der masser af små heksebørn rundt i skoven og gjorde livet så surt for troldene, at de fortrak til varmere himmelstrøg.
- Og det er derfor der ingen trolde er i Uggerby Plantage den dag i dag!
Trallerit, trallerat, trallerut ... historien den er slut, - og nu skal du bare ud og finde cachen. Men pas på! For godt nok er der ingen trolde, men det siges at hankatten spøger i den gamle ruin. Så hvis du kommer hjem med forrevne arme og ben, ved du hvorfor!
N XX° XX.XXX E 0XX° 0X.0XX
