Glimt fra året 2002 i Danmark og verden ....
Danmark:
Prins Felix, søn af prins Joachim og prinsesse Alexandra bliver født 22.juli. Cykeltaxaen får sin debut i København. Dette år plages flere fjerkræbesætninger i Jylland af New Disease, også kaldet fugleinfluenza.
Sport:
Racerkøreren Tom Kristensen udnævnes til årets store sportsnavn i Danmark.
Bøger:
Nordisk Råds Litteraturpris tildeles Lars Saabye Christensen.
Film:
Elsker dig for evigt, en ny dansk dogmefilm instrueret af Susanne Bier og Anders Thomas Jensen. I hovedrollerne ses Nicolai Lie Kaas, Sonja Ritcher og Mads Mikkelsen.
Musik:
Årets Danske Sanger: Thomas Helmig.
Årets Danske Hit: Safri Duo – Played-A-Live (The Bongo Song).
D-A-D: Soft Dogs.
Verden:
I Reykjavik åbnes et fallogisk museum.
Europa: 12 EU-lande får ny valuta da Euroen bliver indført som fælles mønt.
Om serien Sølvsporet
Sølvsporet er en serie på 25 caches + en bonus. I 5 af de traditionelle caches er der en kode (skrevet i cachens låg og øverst i logbogen), som du skal bruge for at finde bonuscachen. Nogle af seriens 5 caches er med lidt højere sværhedsgrad. Disse 5 caches er dog ikke er nødvendige at logge for at finde bonuscachen.
Hele serien er en tur på ca. 7 km. Hvis du er på gå-ben, skal du regne med at bruge ca. 3 timer. De 5 caches med højere sværhedsgrad tager ekstra tid afhængig af din hurtighed, dit udstyr og din erfaring.
Vi opfordrer dig til at parkere ved et af de oplyste p-koordinater og tage serien på cykel, gå- eller løbeben. Tag evt. en madkurv med, som kan nydes fx ved shelterhytten ved søen.
Husk
- Skriveredskab
- Og at gemme cacherne godt igen
Om området
Ullerup Skov består af en ældre del, primært med løvtræer, og adskilt fra denne af en åben slette, en nyplantet del fra 1992. I Ullerup Skov er der et Sundhedsspor tæt på Hallen. Der er også en skovlabyrint, bål - shelterhytte med plads til 30 og en motionslegeplads, som en del af Sundhedskorridor Halsnæs.