Denne cache er en del af serien M15, som er udgivet i forbindelse med DK Megaevent 2015 med temaet middelalderen. Serien består af 14 traditionelle og en bonuscache - sørg derfor for at notere koderne i hver boks - dem får du brug for, hvis du vil finde bonuscachen.
This cache is a part of the M15 series, which are released at the middleage themed DK Megaevent 2015. The series consists of 14 traditional caches and a bonus cache - please make sure to note the codes in all of the boxes - you're gonna need them if you want to find the bonus cache.
*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*
I det ældre danske samfund, var den enkeltes faste holdepunkt slægten. Men i den tidlige middelalder opstod der en række kunstige slægtskaber efter udenlandsk forbillede. Det var gilder og laug. En slags broderskaber blandt håndværkere og købmænd - og senere også præster, hvor medlemmerne hjalp hinanden. Disse broderskaber opstod i byerne. Gilderne og laugne havde skytshelgener - mest populære var Knud den Hellige og Knud Lavard.
Lederen af et gilde eller et laug var en oldermand, og vedtægterne fandt man i en skrå - et andet ord for en lovbog.
Brødrene hjalp hinanden i alle henseender. Både på tinge og i kamp, men også ved sygdom, brand, stranding, betaling af bøder og hævn ved drab. Og skete det, at en broder blev drabsmand, skulle han hjælpes på flugt og have proviant til et døgn samt en båd at slippe væk i. Kom en broder i fængsel, skulle en broder få ham fri, og ville han ikke det, ville han blive udstødt af broderskabet, hvilket igen betød, at han ville blive udstødt af samfundet.
I senmiddelalderen var gilderne og laugenes fester efterhånden af mere religiøs eller selskablig karakter, og til festerne havde koner, børn og tjenestefolk også adgang.
Kilde: Hverdagsliv i danske middelalderbyer af Henrik M. Jansen, Alinea, 1998