Denne cache er en del af serien M15, som er udgivet i forbindelse med DK Megaevent 2015 med temaet middelalderen. Serien består af 14 traditionelle og en bonuscache - sørg derfor for at notere koderne i hver boks - dem får du brug for, hvis du vil finde bonuscachen.
This cache is a part of the M15 series, which are released at the middleage themed DK Megaevent 2015. The series consists of 14 traditional caches and a bonus cache - please make sure to note the codes in all of the boxes - you're gonna need them if you want to find the bonus cache.
*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*
Da danskerne med starten af middelalderen blev kristne, byggede man samtidig kirker. Disse var af træ, og holdt derfor ikke længe da de rådnede eller brændte, og derfor blev de i 1100-tallet revet ned og i stedet byggede man kirkerne af sten. Således blev der bygget 2000 kirker på blot 200 år! Og mange af dem ser vi endnu rundt omkring i byerne.
Inde i kirkerne lavede man kalk-malerier - og i de næste 500 år var det på denne måde, man udsmykkede kirkerne. Derfor er malerierne også meget forskellige i stilen, da de er malet over en så lang årrække, og derfor har mode og smag også ændret sig henover perioden. Dengang malerierne blev udført, var det ikke almindeligt at have billeder eller malerier at se på. Bøger var også meget dyre, da alt blev skrevet i hånden, og derfor så almindelige mennesker kun billeder, når de var i kirken. Kirkerummet havde kun stenbænke langs siderne og de var forbeholdt gamle og svage - derfor måtte man stå op under gudstjenesten, der tilmed var på latin, som kun få forstod - og tilmed varede den i op mod 3 timer! Derfor kiggede folk på kalkmalerierne, der forestillede fortællinger fra bibelen - en slags billedbibel for folk, der ikke kunne læse.
I mange kirker er det syndefaldet, der er afbildet på kalkmalerierne - skabelseshistorien, historien om Adam og Eva og om at de blev forvist fra paradisets have, da de spiste af kundskabens træ. Men også historien om Jesus' sidste dage og død og opstandelse er afbildet mange steder. Kalkmalerierne blev også brugt som skræmmebilleder for folk, da man troede på, at man enten kom i himmelen eller helvede, når man døde. Og at man ville blive dømt af Gud på dommedag, om hvorvidt man ville komme det ene eller andet sted hen. Malerierne blev derfor brugt til at sørge for, at folk fulgte de kristne bud, så man ikke ville blive pint i al evighed.
Mange kalkmalerier er sidenhen blevet kalket over, da farverne falmede og blev grimme, og dermed har de været beskyttet bag kalken i flere hundrede år. Men for omkring 200 år siden blev kunstnere og digtere interesserede i Danmarks historie, og i den forbindelse blev mange af kalkmalerierne "fundet frem" under det hvide kalklag, for at fortælle historierne fra gammel tid. Dermed blev kalkmalerierne atter moderne. Det betød også, at der findes nye kalkmalerier fx i Viborg Domkirke, hvor Joakim Skovgaared i 1880'erne malede dem efter gammel skik.
Kunstnerne signerede ikke deres malerier, og derfor ved man ikke, hvem der har malet dem, men på stilen kan man se, hvilke, der er malet af samme kunstner.
Den ældste metode, brugt til at male kalkmalerier, er al fresco (italiensk for "på det friske" - her maler man på en våd væg. Væggen pudses op med mørtel blandet af sand, vand og kalk, som glattes ud, så væggen bliver jævn at male på. Når det at tørre, må man hakke det af og pudse op igen. Derfor pudser man kun små områder op ad gangen. Underlaget tager godt imod farven, og dermed bliver maleriet mere holdbart, og kan ikke vaskes af igen.
En nyere metode er al secco (italiensk for "på det tørre"). Her maler man på tørt underlag, og farven lægger sig oven på pudsen, som oftest er hvid. Denne type malerier er ikke lige så holdbare som al fresco, og derfor er meget af farven på malerier malet efter denne metode også forsvundet.
Farverne, man brugte var oftest farver, man fandt i jorden som fx okker og ler. Men også farver lavet af knust sten blev brugt. Disse var dog meget kostbare. Fx var ultramarin-blå, som blev lavet af knust lapis lazuli lige så kostbart som guld! Når farven skulle klargøres blev pulveret blandet op med vand. Der var også nogle farver, der krævede at blive blandet op med tis, kalkvand, bindemidler æg eller lim - alt efter hvilket underlag, de skulle bruges på.
Kalkmalerierne viste også, hvordan man troede væsener fra andre egne så ud. Man rejste ikke dengang som nu, så derfor havde man blot forestillinger om, hvordan man troede de så ud. Derfor kan man se hundehoveder, kykloper, himantopoder - væsener, der løb på et ben og spiste menneskekød - mv. Og selvom ingen havde set dem, var det klogest at undgå dem og heller ikke tale om dem, da folk troede på, at de fandtes.
I kalkmalerierne er der også en række symboler. Hjertet betyder selvfølgelig kærlighed. Men et træ betyder, at historien foregår på jorden, en cirkelbue, at den foregår i himlen - en bølget streg betyder vand, en by symboliseres af et tårn med en port - og var der en engel i dette tårn, var det Jerusalem. Også farverne har forskellige betydninger. Således er Guds lys' farve guld. Grøn er håbets farve, sort er ulykken og djævlens farve, hvid er tro, renhed og sandhed. Dyr ar enten gode eller onde - og også de, var repræsenterede på malerierne. Løver, pelikaner, lam og enhjørninge var gode, mens svin, hunde, aber, bukke og slanger var onde.
Kalkmalerierne er mange steder kommet frem i lyset igen. Men da mange af dem er slidte og falmede, vil en konservator arbejde på at bevare dem. Hvis pudset har løsnet sig, vil konservatoren sprøjte lim ind under, så maleriet ikke falder ned. Er farvelaget tyndt og utydelligt, vil konservatoren male det op igen. De første konservatorere malede ofte billederne op efter hvordan de syntes de skulle se ud, og ikke efter hvordan de rent faktisk havde set ud, men i dag bliver der ikke ændret på malerierne, så de stadig kan fortælle deres historie.
Kilde: Kalkmalerier af Birgitte Zacho, Gyldendal 2013