Denne cache er en del af serien M15, som er udgivet i forbindelse med DK Megaevent 2015 med temaet middelalderen. Serien består af 14 traditionelle og en bonuscache - sørg derfor for at notere koderne i hver boks - dem får du brug for, hvis du vil finde bonuscachen.
This cache is a part of the M15 series, which are released at the middleage themed DK Megaevent 2015. The series consists of 14 traditional caches and a bonus cache - please make sure to note the codes in all of the boxes - you're gonna need them if you want to find the bonus cache.
*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*
I middelalderen var den katolske kirke i centrum. Det var den eneste kirke i Europa, den havde sine egne love, jordegodser, skatter og var derfor meget magtfuld. Alle - rige og fattige - blev døbt i kirken og deltog i gudstjenesterne hver søndag livet igennem til de døde og blev begravet i indviet jord på kirkegården. Kirken havde så stor magt, da livet for det almindelige menneske var kort og hårdt - og i kirken blev de lovet belønning i himlen, hvis de fulgte Kristi anvisninger.
Omkring år 1250 var der ca. 3000 kirker i Danmark og efter ca. 1100 blev alle bygget eller ombygget af sten. Man formoder, at det var stormænd, der stod bag denne op- og ombygning af kirkerne.
Danmark blev dengang opbygget af sogne og til hvert sogn hørte en kirke, og de fleste sogne havde også en præst, som havde en sognegård - en bondegård, der ernærede ham sammen med en tredjedel af den tiende, skatter, der blev betalt af folket.
Præsterne havde over sig en bisp. Disse kom med tiden til at eje så meget jord, at fx. Roskildes bisp ejede i slutningen af middelalderen omkring en sjettedel af Sjællands jord, mens ærkebispen i Lund havde endnu mere!
Kilder: Middelalder Liv af Andrew Langley, Flachs Forlag, 1999 - danmarkshistorien.dk