Denne cache er en del af serien M15, som er udgivet i forbindelse med DK Megaevent 2015 med temaet middelalderen. Serien består af 14 traditionelle og en bonuscache - sørg derfor for at notere koderne i hver boks - dem får du brug for, hvis du vil finde bonuscachen.
This cache is a part of the M15 series, which are released at the middleage themed DK Megaevent 2015. The series consists of 14 traditional caches and a bonus cache - please make sure to note the codes in all of the boxes - you're gonna need them if you want to find the bonus cache.
*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*
I middelalderen var det kirken, der havde magten over folket, og det var bisperne, der havde magten til at dømme - først og fremmest for at sørge for, at kirkens regler blev overholdt indadtil.
I slutningen af 1000-tallet blev den kanoniske ret til - kirkens retssystem. Paven fik dermed større magt over den internationale kirkeorganisation og denne lovgivning blev mere og mere magtfuld, da den blandede sig i stadig flere ting.
Da kirkens største opgave var at bekæmpe synd, var der store muligheder for, hvad kirken kunne blande sig i, og da den var så magtfuld, havde den mulighed for at afskære folk fra kirken og dermed også forbindelsen til Gud. I 1130 blev det besluttet, at kristne kun kunne forfølges af en kristen domstol, og i 1170 blev der lavet aftaler på landstingene i Skåne og Sjælland om, hvordan kirkens domstol skulle fungere. . Ca. 1130 blev det officielt anerkendt, at gejstlige kun kunne retsforfølges for gejstlige domstole, og ca. 1170 blev der vedtaget såkaldte kirkeretter på landstingene i Skåne og på Sjælland, som havde karakter af aftaler om, hvorledes den kirkelige domstolsvirksomhed skulle praktiseres.
Det var først og fremmest ægteskabssager, den kanoniske ret gjaldt. Det betød, at en gyldigt ægteskab kun var gyldigt med begge parters accept. Dermed kunne fx forældre ikke indgå ægteskab på deres børns vegne. Men den havde også en grundsætning om, at ægteskab ikke kunne opløses. Den kanoniske ret var også medvirkende til anerkendelse af et skyldprincip og begyndte at bruge vidner og dokumenter til bevisførelse samt et appelsystem.
Straffe i middelalderen var hårde, og spillede en vigtig rolle. Både dødsstraf og tortur var brugt, hvis nogen havde begået en forbrydelse, men bøder kunne også gøre det.
I starten var det den krænkede selv, eller ved drab hans familie, der skulle udføre straffen, men senere kom bødlen til for at udføre det beskidte arbejde, så det ikke var en hævnagt, men retfærdighed.
I middelalderen var der ud over kirkens love også landskabslove, som dækkede et større område, men også bylove. Der var derfor rig mulighed for at gøre noget galt, som skulle straffes. Og det var ikke op til domstolen at bevise skyld - det var op til den anklagede at bevise sin uskyld.
Straffene var grusomme: Man kunne komme ud for at blive bundet og lagt i en tønde og smidt i vandet - flød man, var man skyldig, sank man var man uskyldig, men risikerede at drukne. Man kunne også blive renset for anklagen ved at bære en glødende jernhandske: var man uskyldig ville Gud sørge for at man ikke brændte sig. Denne metode blev dog ulovlig i 1215.
kilder: danmarkshistorien.dk - denstoredanske.dk - falsterhistorie.dk