Denne cache er en del af serien M15, som er udgivet i forbindelse med DK Megaevent 2015 med temaet middelalderen. Serien består af 14 traditionelle og en bonuscache - sørg derfor for at notere koderne i hver boks - dem får du brug for, hvis du vil finde bonuscachen.
This cache is a part of the M15 series, which are released at the middleage themed DK Megaevent 2015. The series consists of 14 traditional caches and a bonus cache - please make sure to note the codes in all of the boxes - you're gonna need them if you want to find the bonus cache.
*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*-*
Udgravninger fra flere danske byer giver et godt billede af, hvad middelalderfolkets kost har bestået af. Man har set at der i havnebyerne er blevet spist masser af fisk og skaldyr - både saltvandsfisk og ferskvandsfisk. Fladfisk har været den mest udbredte fisketype.
En af årsagerne til at man spiste så meget fisk i middelalderen var, at kirken forlangte, at man ikke spiste så meget kød - dette gjaldt både til daglig og i fasteperioden og til højtiderne. Mandag, onsdag, fredag og lørdag var fiskedage, mens de øvrige var køddage.
Af kød spiste man oftest okse-, svine- og fårekød. Hestekød har ikke været brugt, da pave Gregor 3 i 700-tallet havde forbudt dette, da hestekød gav spedalskhed og forurenede blodet. Dette forbud blev også indført i Danmark, da kristendommen kom til landet. Vildt var heller ikke almindeligt, da dette var forbeholdt overklassen. Brød på denne tid formodes at have været dyrere end kød.
Morgenmaden i middelalderen bestod oftest af øllebrød, mens man klarede sig i nogen grad mellem måltiderne ved at drikke øl.
I middelalderen kendte man ikke til gafler, så man brugte fingrene til at spise med. Her var der dog krav om, at almindelig hygiejne gjaldt ved bordet. Man måtte ikke tage fra skåle og fade med beskidte eller fedtede fingre, man måtte ikke slikke sig på fingrene og skulle man nyse, skulle man bruge den anden hånd til at afskærme nyset med, end den, man brugte til at tage kødet med.
Den ældste kogebog, man kender i Europa er fra Danmark. Det er et håndskrift fra middelalderen - ca. år. 1300, hvor overskrifterne er på latin, og omhandlede finere madlavning.
Nogle eksempler på opskrifter:
Hvordan man sylter fisk i egen sauce:
Man skal tage brasen og gedde og alle slags fisk og stege dem godt og dryppe med nøddeolie Når de er vel stegt, tager man dem op af olien og støder dem med eddike og vrider gennem et klæde. Denne sauce kalder man Indær iæght. Den er god til alle slags fisk.
Om at tilberede en ung høne på en enkel måde:
Man skal tage en ung høne og syde den med spæk og køle det af og skære det i stykker og koge det i en pande. Disse høns er gode at spise varme. Man skal stege unge høns med spæk og lade dem siden afkøle og skære dem siden i stykker og lade dem koge i en pande med fedt og peber og vin og salt. Det er godt at spise.
Æblebudding:
Tag 18 skefulde tvebak, kom ½ liter kogt sød fløde hed derpå, dæk det vel til, lad det stå et kvarter, og kom fire hakkede æbler iblandt, og to skefulde rosenvand, fem æg, tre æggeblommer, en reven muskat, stødte nelliker, sukker og salt, oksemarv skåret i store terninger. Bland det sammen, bind det i et vådt klæde. Lad det koge i to timer i vand med lidt salt. Æggene skal piskes førend man kommer dem deri.
Krydderier var i middelalderen dyre - 250 gram kryddernelliker kostede det samme som en hel okse, og 250 gram peber svarede til prisen af seks flåede lam. Det var først da portugiserne fandt vejen syd om Afrika i 1500-tallet, at priserne begyndte at falde.
Kilde:. Hverdagsliv i middelalderbyer af Henrik M. Jansen, Alinea, 1998