
Ordet ”kalv” bruges geografisk om en lille ø eller sø ved siden af en større.
Lillekalv er med sine ca. 10 hektar den mindste af Furesøens dele. Lillekalv er lavvandet - omkring 3 m dyb - og bare 250 meter ude i storsøen er der over 20 meter dybt. Nedenstående 3D kort viser, hvor stejlt Furesøen falder lige uden for Lillekalv.

Lillekalv domineres af Næsseslottets som blev bygget af den hovedrige købmand Frédéric de Coninck i 1887. Han fejrede sin hustrus fødselsdag i juli 1804 med et søslag på Lillekalv. Et rigtigt søslag med ægte matroser og søofficerer, der dog brugte løst krudt i geværer og kanoner. Søslaget var en kopi af slaget på Reden i 1801, som var frisk i erindringen.

1996 sluttede en større renovering af Næsseslottet, hvor bla. parken blev ført tilbage til sit oprindelige udseende.
Fredag den 28. juni 1996 blev det fejret med en stor folkefest, hvor søslaget blev gentaget. 10.000 tilskuere og 250 aktører i 60 både fra sejlklubber og roklubber opførte søslaget under overværelse af Dronning Magrethe og Prins Henrik. Yachtklubben Furesøens 5-løbede kanon var monteret på en tømmerflåde og lå i Lillekalv, hvor den kunne overdøve alle andre løse skud med sine kollosale drøn.
Foto fra dagen kunne ikke findes, men her er et maleri af slaget på reden- og slaget i Lillekalv lignede jo på en prik.
