Skip to content

12. december i Ramløse Mølle Traditional Cache

This cache has been archived.

IsabellaMolly: Jeg har besluttet at denne ikke kommer på plads igen, da den er forsvundet for mange gange og arkiveres hermed. Tusind tak til alle, der har besøgt den, for de fine logs og ikke mindst for de fp, den har fået - dem sætter jeg kæmpe stor pris på!

More
Hidden : 11/29/2015
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
3 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Denne cache er udgivet i forbindelse med mit juleevent 29. november 2015. Der er 24 cacher i serien - og i de første 23 er der en kode, du skal bruge til at kunne finde nr. 24 - så husk at skrive koderne ned!

Alle cacher er blevet fundet under eventet.

Historien om nisserne har jeg selv skrevet.

God fornøjelse!



12. December

I dag skulle nisserne på langfart. Nissefars bror, der boede på Pibe Mølle med sin familie, havde inviteret dem over. Men for nisser er det ikke så let at fare land og rige rundt, og da slet ikke med al den sne, der efterhånden havde lagt sig over alt.

Men heldigvis skulle formanden for møllerne ned og besøge sin kollega, der stod for Pibe Mølle, så nissefamilien havde fået lov til at køre med. Da han holdt ind på møllens gårdsplads og gik inden for i møllen, hoppede nissefamilien ind i hans bil. Mølleren kom tilbage til bilen, og så gik det derudaf. Nissebørnene elskede at køre i bil - det var så sjældent det skete, så de nød virkelig farten. Snart var de fremme og da mølleren var væk, hoppede nissefamilien ud af bilen og ind ad den hemmelige dør i møllen. Her blev de mødt af hele Nissefars brors familie, og satte sig ind i stuen. De fik æbleskiver og nisseøl og snakkede en hel masse om hvad der skete i deres møller.

Efter et par timer var det tid til at mølleren skulle hjem til Ramløse igen, og han og Nissefar havde aftalt det præcise tidspunkt, så det ikke endte med at mølleren glemte dem. Turen hjem var ikke lige så sjov som turen ud. Nissebørnene havde spist alt for mange æbleskiver, så nu var de blevet en smule dårlige, og det hjalp køreturen absolut ikke på! Hjemme igen fik Nissebørnene lov til at gå ind og lægge sig for at komme sig oven på turen - og aftensmaden? Ja, den blev aflyst!

Da Nissebørnene havde fået det lidt bedre, besluttede de sig for at komme ud at se om de kunne finde dagens cache. Nissemor syntes det lød fornuftigt at de kom ud og fik lidt frisk luft, så det var ingen sag at slippe af sted. Nissefar havde lagt sig på sofaen, så igen i dag var der ingen problemer med at slippe af sted med hans mobiltelefon. Cachen i dag var næsten 2 kilometer væk fra møllen - men det var godt at få noget luft.

De kom ned for enden ad den sti, de havde uge på de sidste mange dage, og kom til et lille grønt areal med bænke og et par træer - cachen skulle sidde i et af dem, de skulle bare lige finde ud af hvor. De var ikke så vilde med de her træcacher - men fundet, det blev den da! De fik skrevet i loggen og noteret koden som her var et l i en fin blå farve efterfulgt af et femtal og et syvtal som efter Elvins bedste overbevisning burde være femoghalvfjerds - men Esmaralda vidste bedre og hun rettede ham: det er altså femtallet, der kommer først og så syvtallet, så det må være syvoghalvtreds. Elvin var ikke helt sikker, men accepterede - han vidste han ikke skulle diskutere med sin søster - det var hun alt for klog til - og efter genplaceringen, var det bare om at komme hjem igen. De fik det heldigvis bedre og bedre - det var godt med noget luft!

Additional Hints (Decrypt)

Uvagrg re fxerirg vaq v uvfgbevra.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)