Han gik og sparkede i jorden. Hvad skulle han stille op? Det var jo ikke fordi at han ville skuffe familien og de andre nisser i Rude Skov. Men nu havde de haft den snak så længe og mange gange på deres fælles møder. Han kunne ikke blive ved med, sådan at holde dem hen.
Han var af en stolt nisseslægt og med den følger traditioner. Hvorfor gøre som alle de andre bare fordi at det bør man og det forventes? Nej, det kunne ikke være rigtigt. Det skal også føles rigtig og det skal give mening for ham og ikke kun for de andre.
I det vakuum mellem omgivelsernes forventning og en trang til at bryde de gældende konventioner stod han et sted i Rude Skov - ikke langt fra de stier han kendte så godt. Gården i nærheden, med alle dens heste var jo et oplagt sted at fortsætte med at husere, som hans søskende havde gjort det. Livet og trygheden virkede da også tillokkende, men det gav bare ikke rigtig mening for ham. Han ville noget helt andet.
Julenisse, Kirkenisse, Gårdnisse, kravlenisse, skibsnisse, sættenisse, hemmelignisse, nej han ville være geonisse.
Han havde altid elsket legen ved at gemme men bedst af alt ved at finde. De andre nisser forstod det ikke. Hvad skulle det dog til for?
Nu skulle det være. Han ville åbenbare at han ville være geonisse og smide den røde hue og i stedet iføre sig den gule geonissehue. Glæden bredte sig som en varme. At kunne gøre det han brændte allermest for: geocaching.
