BAGGRUND
Ved reformationen i 1536 beslaglagde kongen, Christian 3. alt kirkens gods og ejede nu tusindvis af ejendomme over hele landet. Det var hverken effektivt for godsdriften eller vildtforvaltningen, så i løbet af 1500-tallet samlede kongerne deres ejendomme i sammenhængende godser. Et af dem var det nordsjællandske, hvis centrum blev Frederiksborg Slot i Hillerød.
JAGT TIL DEN BITRE ENDE
Som kronprins havde Christian 5. besøgt ”Solkongen” Ludvig 14. i Frankrig og deltaget i hans parforcejagt, en jagt, hvor jægere til hest og med hunde forfølger én kronhjort, indtil den ikke kan løbe længere. Hundene holder så hjorten fast, og den fornemste jagtdeltager dræber den med et sværd eller spyd. Undervejs signalerer jægerne med råb og hornsignaler.
Solkongens parforcejagt var et imponerende skuespil med hundreder af brogede, smukt glammende hunde, jagtpersonale i farvestrålende uniformer og store klingende signalhorn.
I 1670 døde Frederik 3. og Christian 5. tog straks fat på sit parforcejagtprojekt
Jagten var vigtig for kongen, både som statussymbol og for hoffets madforsyning, og det kuperede Nordsjælland med vidtstrakte moser og skove var ideelt for hjortevildtet.
ET STJERNESYSTEM AF VEJE
I i 1690’erne lod Christian 5. alle de nordsjællandske skove dele op i afdelinger adskilt af rette veje eller lysninger, som skar hinanden i regelmæssige stjerner. I stjernerne blev der bygget små høje, og i Store Dyrehave satte man en sten med en kompasrose og kongens navnetræk.
Ideen med jagtvejssystemet og stjernen var, at de jægere, som under jagterne sad på post med friske heste og hunde, kunne følge jagten med øjnene og hurtigt ride til, når de fik signal til det.
Vejsystemet tillod også det kongelige jagtselskab at følge med på afstand, når jægerne red efter hjorten og hurtigt komme frem, når hundene havde stillet den. I Jægersborg Dyrehave lå stjernen, kaldet ventepladsen, ved Hubertushuset.
STAKKELS KONGE
Ved netop dette hus ventede den dårligt gående Christian 5. i 1698 på hjorten, og da hundene havde stillet den, kom han til og stak den. Hjorten faldt imidlertid så uheldigt, at dens bagkrop klemte kongen, hvorefter den sparkede ham over benet, så de forfærdede tilskuere troede, at det var brækket. Christian 5. døde først et halvt år efter, men måtte resten af sin tid køres i rullestol.
PARFORCEJAGT NEDLÆGGES
Parforcejagten blev nedlagt i 1777, da revolutionstanker, romantik og oplysning gjorde den ressourcekrævende kongejagt umoderne. Enevælden var på det tidspunkt stærkt på retur og magtens jagtlige udtryk ændrede sig tilsvarende. I 1805 fik Danmark en skovlov, ifølge hvilken skovene skulle hegnes og dyrkes. Parforcejagtvejene var nyttige til arbejdskørsel både i og udenfor skovene og blev bevaret.
I 1848 blev enevælden afskaffet og de kongelige skove blev statslige, men de storladne spor efter enevældens parforcejagt skærer sig stadig igennem dem.
UNESCO VERDENSARV
Det Nordsjællandske parforcejagtlandskab blev i 2015 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i kategorien, ”Landskaber, der bevidst er planlagt og skabt af mennesker”.
Det er universelt unikt som kulturlandskab, fordi det repræsenterer en kombination af natur- og menneskeskabte værker. Det viser også en udvikling indenfor menneskeskabte samfund under indflydelse af de skiftende - både eksterne og interne - samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle kræfter
Kilde: Kulturstyrelsen/Jette Baagøe, museumsinspektør, Jagt- og Skovbrugsmuseet, Hørsholm
CACHEN
For at finde cachen skal du stille dig ved den røde oplysningspæl og projicere 52m i retning 200 grader