E som EARTHCACHE: ØKSENRADE SANDSTEN
Her ved Teglværksskoven findes en 3-4 meter høj klint i en forunderlig rustrød farve. Det er Øksenrade Sandstenen, der er en del af Vejle Fjord Formationen fra Sen Oligocæn.
For omkring 25 mio. år siden – i sen Oligocæn - lå Nordsøkysten ca. her ved Middelfart og op mod Vejle og det vestlige Limfjordsområde. Langs kysten lå som beskyttelse mellem havet og de lavvandede, lerede laguner en række sandede barriereøer. Sedimenterne ved Øksenrade blev aflejret i havet vest for denne kystlinje.
I Oligocæn-perioden skete der en sænkning af havniveauet, samtidig med at det Skandinaviske Grundfjeld blev hævet. De hævede grundfjelde blev nedbrudt og sedimenterne herfra blev aflejret i det danske havområde. Hermed begyndte det danske land at dukke op fra havet.
Øksenrade Klinten har flere lag:
Nederst (ikke synligt) findes et lag mørkebrunt Brejninge Ler, som er aflejret på lavt vand. Brejningeformationens ler er let genkendeligt med sin næsten sorte farve og sit store indhold af mineralerne glaukonit og glimmer. Laget er her uden lagdelinger, da bundlevende organismer i sin tid har rodet rundt i det.
Derefter kommer Øksenrade Sandstenen. Den er aflejret ved en kraftig tilførsel af grovere materialer. Denne sandsten er speciel – og ret sjælden i så stor udstrækning som her - da den er rustfarvet.
I sin tid blev der i havvandet dannet et grønblåt mineral – glaukonit. Mineralet dannes kun i havvand er derfor opkaldt efter den græske havgud Glaukos.
Da sandet i sin tid blev skyllet frem og tilbage i havvandet, blev hvert enkelt lille sandkorn dækket af glaukonit og dannede til sidst en lille rund kugle kaldet en oolith.
Senere er de små kugler blevet iltet, så glaukonittens jernindhold er rustet. Deraf farven. Samtidig har denne rustdannelse sammenkittet de små kugler til en stor fast sten.
I forbindelse med iltnings-processen er de skaller fra snegle og muslinger, der var i sandet, blev opløst, så man i dag kan se aftryk af dem i stenen.
Da lagene i klinten hælder, er sandet enten blevet aflejret hældende eller også er lagene blevet skubbet af en af istidens mange gletscher.
Jernindholdet i klinten er forholdsvist højt – op til 30%. Men til trods for det høje indhold, så lavede man under 2. verdenskrig en række beregninger, der viste, at det var urentabelt at udvinde jernet. Og heldigt for det, for ellers havde vi ikke kunne studere stenen i dag.
Kilder:
Naturen i Danmark bind 5: Geologien af Kaj Sand Jensen & Gunnar Larsen. Gyldendals forlag.
Danmarks geologiske seværdigheder af Ib Marcussen & Troels V. Østergaard. Politikens Forlag.
Geologisk set: Fyn og Øerne af Gunnar Larsen. Geografforlaget, Fyns Amt og Miljøministeriet.
For at logge cachen, skal du via vores profil sende os svar på følgende 4 spørgsmål. Du må dog gerne logge den uden at vente på svar fra os - hvis der er noget galt, så vender vi tilbage.
BEMÆRK: du skal huske at medbringe en magnet :)
1. Rør ved kalkstenen, kig på kalkstenen og kig på fingrene. Beskriv din oplevelse: hvad ser du? Hvordan føles stenen? Hvad ser du på fingrene?
2. Lige under det åbne profil helt til højre og lige under den røde sandsten ses et mindre gråt område. Beskriv dette grå område. Ligner det på nogen måde det røde område?
3. I den åbne profil til højre for træet ses flere muslingeskal-aftryk. Hvor stort er disse aftryk?
4. Medbring en magnet og se, hvor store stykker af stenen du kan få til at sidde fast på den.