For et par år siden var vi de lykkelige ejere af to golden retrievere, Baloo og Fix. Fix var overhunden, og når han så på Baloo blev de to enige om at lukke ørerne og susede væk, uanset hvor meget vi kaldte på dem. Det var efterhånden blevet til noget af et mareridt at lufte dem, for de stak af fra os. En vinterdag slap min mugglerhusbond hundene løs på Voerså havn, men uheldet ville, at de fik øje på en flok svaner, som de ville nedlægge. Om det lykkedes, ved vi ikke, men hundene var væk!
Vi kørte rundt den halve nat for at indfange dem, men det lykkedes ikke. Samme aften ringede jeg til politiet og fortalte, hvad der var sket.
Næste dag midt i et lærermøde, fik jeg en telefonopringning fra politiet. ”Der står en jæger ved Voerså, som holder øje med 2 golden retrievere. Er de mon dine?” ”Det er det helt sikkert,” svarede jeg og susede afsted. Og det var det! Hundene blev indfanget og kørt hjem til Fort Knox. Matriklen på 1 tdr. land var nemlig blevet indhegnet og hundesikret.
Heldigvis indkasserede jeg ikke en bøde! Efterfølgende er Fix gået til de evige jagtmarker med det resultat, at Baloo er blevet en lydig hjemmehund.
