Vær velkommen... til 2016
Lad os starte 2016 med et lille event hvor vi kan ønske hinanden velkommern i 2016 og tage på en frisk gåtur på Egholm.
Om det er nytårsfortsættet du kickstarter eller de sidste champagnebobler der skal fordrives, er helt op til dig selv. Medbring blot det gode humør og påklædning efter vejr og vind. Der er tre vandreruter på Egholm på 2,3 km, 6,6 km og 8,8 km og der er frit valg. Hvis nogen er mere til cykeltur, så er det også en mulighed. Man kan dog ikke cykle på de afmærkede ruter, kun på vejen. Men det er stadig en fin tur ud til den anden ende af øen. Så vidt jeg husker er dele ruterne ikke særlig velegnede til klapvogne eller barnevogne. Se nærmere info i denne folder: http://www.aalborg.dk/media/2950610/folder-egholm-2015-lille.pdf
Vi mødes på startkoordinatet kl. 13.00
Skriver i eventloggen og ønsker hinanden godt nytår.
Kl. 13.15 ca. traver vi afsted på den distance man ønsker.
Da alle ikke vil være færdige med traveturen på samme tid, er det op til jer selv om i vil tage færgen retur når i når rundt, eller opholde jer i de åbne hytter på eventets startsted med jeres medbragte varme drikke eller andre lækkerier.
For at komme til Egholm, skal man en tur med Egholmfærgen. Færgen sejler fra Aalborgsiden hver halve time og kan maks. have 29 personer med ombord. Så mød gerne op lidt i god tid. Overfarten tager kun få minutter og derefter er der få minutters gang om til hytterne og bålpladsen, hvor eventet starter. Detaljer om sejlplan og priser for Egholmfærgen kan ses her: http://www.aalborg.dk/trafik-pas-og-transport/trafik/egholmfaergen
Håber at se en flok friske muntre geocachere til en god start på 2016