Skip to content

Kerteminde Fjord Traditional Cache

Hidden : 12/19/2015
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Historien om Kerteminde Fjord og Kertinge Nor starter ved istidens afslutning for omkring 14.000 år siden. Langt senere, for omkring 1000 år siden var fjorden en af handelsruterne ind til Odense. Inde i bunden af fjorden opstod naturligt en handelsplads der med tiden blev til Munkebo.

Når man kører ad amtsvejen fra Odense imod Kerteminde og Hindsholm kommer man igennem Munkebo. Her kan man ikke undgå at se vandet i Kertinge Nor og Munkebo Havn på højre side af vejen. Til venstre er Munkebo-Skulpturen og Kroen. Længere fremme bliver Noret til Kerteminde Fjord som fortsætter til indsejlingen i Kerteminde havn. Fjorden er der desværre ikke adgang til for marker og huse. Den eneste mulighed er et lille stykke af Munkebostien der går ned til vandet. Kerteminde kommune ejer grundstykket med rensningsanlægget og stien over rørledningen der går ned til fjorden. For enden af stien står der et bord med bænk hvor man kan tage en pause og betragte landskabet.
På den anden side af fjorden ligger Kertinge Mark. I klart vejr kan man lidt til højre inde i bunden af Noret ane Ulriksholm Slot og noget af Kølstrup. Mod venstre nogle få kilometer herfra finder man Vikingemuseet i Ladby og Vikingeskibsgraven i højen der er kendt som Ladbyskibet.

Betragt området og tænk over dets historie.
Munkebo Bakke og bakkerne ved Drigstrup og Over Kærby er randmoræne der er skubbet op af istidsgletcheren inden den trak sig tilbage for ca 14.000 år siden. Da isen smeltede efterlod den lavningen der blev til Kerteminde Fjord og Kertinge Nor. Fra udmundingen i Storebælt ved Kerteminde går fjorden 6 - 7 km ind til det østlige Munkebo. Her udvider den sig og bliver til Kertinge Nor, et godt 8 kvadratkilometer stort lavvandet område mellem Munkebo og Kølstrup. Den gennemsnitlige vanddybde er 2m og ingen steder mere end 8m dybt.

Lad tankerne glide langt tilbage i tiden og forestil dig handelsskibe og måske et vikingeskib på vej igennem fjorden.
For omkring 1000 år siden så området helt anderledes ud. Der var ingen inddæmninger og ingen indvunden land som området øst for cachen. Der har sikkert været en masse løvskov i stedet for marker. Bunden af fjorden blev betragtet som en sikker havn imod (andre) vikinger og sørøvere som kom for at hærge og plyndre - F.eks. er der fundet rester af pælespærringer fra vikingetiden ud for Snekkeled længere imod øst.

Ved Munkebo var landtangen mellem Fyn og Fynshoved dengang ca 800m bred og her trak man skibe over land for at komme over til Odense Fjord. Herfra sejlede man videre ind til Odense. Stedet har også været brugt som udskibningshavn af Odenses købmænd. Omkring 1100 tallet var området et yndet handelssted og det er på den tid at de ældste dele af Munkebo kirke blev bygget. Historikere mener at navnet Munkebo kommer af munkenes boder eller munkenes bo (kloster) på stedet, måske begge dele da munke fra Odenses klostre spillede en stor rolle i byens tidlige udvikling. Dræby menes at komme af Dræet som er landtangen eller at drage (trække) skibe over land. Overgangen har været imellem området ved Munkebo Roklub og området nordvest for Mølkærskolen hvor er dengang var åbent vand.

Helt frem til Lindøværftet og værftsbyen blev bygget omkring 1960 har der været et rigt fiskeri i Noret. I årene efter blev der ledt store mængder spildevand ud i Fjorden og Noret hvilket gav en overgødet og sårbar fauna der var ude af balance. Udledningen blev standset sidst i 1980'erne og Noret har igen en stabil og sund fauna.

Før i tiden blev der fanget en mængde ål i Noret, og ål var fast på menukortet på Munkebo Kro indtil til den brændte i 1977 - Kroen er siden blevet genopbygget og udvidet men ålene hører fortiden til.

Nåh men det var cachen du skulle finde.

Husk at lukke beholderen tæt efter dig.
Husk at vise god geostil: - Hjælp cachen hvis den har brug for det. Skriv en god log. Upload evt. et foto. Flyt trackables. Trade up og byt fair.
Pas på naturen - tag skrald og affald med væk fra stedet.

 

Short English version.
The History of Kerteminde Fjord and Kertinge Nor since the end of the Ice Age about 14.000 years ago when the glacier melted and left the hills of Munkebo Bakke, Drigstrup and over Kærby. It also left the hollow which became the Fjord and Nor. Much later, only 1000 years ago, ships sailed Kerteminde Fjord and the western corner became a harbour and a place where ships were dragged accross the then only 800 meter of land to Odense Fjord. The place grow into a center for trade and business, mainly controlled by the monasteries in Odense and became later known as Munkebo.

Additional Hints (Decrypt)

Fbeg cynfgvpeøe/Oynpx Cynfgvpghor

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)