Uddrag af Peters jul af Johan Krohn (1870)
Men se, Klaveret op er lukt,
og hør, hvor Moer nu spiller smukt!
Med foldede Hænder vi synge maa
Den Julesang, vi har øvet os paa.
Du grønne, dejlige Træ, god Dag!
Velkommen du, som vi se saa gjærne
med Julelys og med danske Flag
og højt i Toppen den gyldne Stjærne!
Ja, den maa skinne,
thi den skal Minde
os om vor Gud.
Den første Jul i et fremmed Land
Vorherre den store Stjærne tændte;
den skulde vise vor Jord, at han
den lille Jesus her ned nu sendte.
I Stjærneglansen
gik Engledansen
om Bethlehem.
Om Jesusbarnet fortalte Moer
saa mangen Aften, vi sad her hjemme;
vi kan hans Bud og hans milde Ord,
vi ved, at aldrig vi dem maa glemme.
Naar Stjærnen skinner,
om ham os minder
vort Juletræ.
For at få hele teksten fra Peters jul skal du finde Juleleg #5 - 8 og 13 -16. og 21 - 24.