Guldagervej
Guldagervej er opkaldt efter en nordjysk jysk landsby i nærheden af Brønderslev. Byen er i dag meget lille, men må i middelalderen have været mere vigtig. Det kan blandt andet ses på de kirker, der er i området; Vrejlev Kirke og Hæstrup Kirke. De er begge bygget i 1200-tallet.
Vrejlev Kirke, der i dag fremtræder som en imponerende kirke med sin vældige størrelse og specielle arkitektur, har en lang tilblivelseshistorie. Selve stednavnet Vrejlev = Wrækis Lev ='det som Wræki efterlod sig' antyder, at her har der fra tiden helt tilbage før vikingetiden boet fornemme slægter. Både Wrækinavnet og lev-endelsen tyder på, at stedet i århundreder før vort kirkebyggeri have høj status, også så høj, at Vrejlev i den kristne tid endte som sognenavn Den har gennemgået omfattende forandringer. Tilbage omkring 1165 var munke fra præmonstratenserordenen i det nordlige Frankrig vandret mod nord og kommet til Vrejlev. Dengang var der i forvejen et bosted i Vrejlev. Munkene fik bygget kirken som en storkirke. De byggede den som en treskibet basilika i romansk stil. Samtidigt med bygningen af kirken, blev det tilstødende klosteranlæg bygget og anlagt. Kort efter 1200 blev kirken og de omliggende bygninger ødelagt af en storbrand og man opbyggede kirken og klostret som et nonnekloster under Børglum. Nonneklostret startede omkring 1220. Nu var kirke og kloster sammenbyggede, så nonnerne havde deres egen indgang, som kan ses endnu.
Ved Guldager ligger også Guldager sø. Denne kan findes ved at køre ad Vrejlev Kirkevej og efter et par kilometer at dreje ned gennem Guldager by. Guldager sø blev dannet mellem 1920-30 efter at store mængder mergel blev gravet op med maskinkraft og transporteret væk med tipvognstog. Guldager sø er et naturskønt område beliggende i randen af de flade engdrag og moser, der ligger mod øst og nu krydses af motorvejen. I dag 70 år efter mergeleventyret er ønsket om en fiskepark blevet opfyldt, idet det nu er Hjørring sportsfiskerforening, der ejer Guldager sø.
Der er flere landsbyer med navnet Guldager, men for denne vejs vedkommende drejer sig om den i Region Nordjylland , da vejnavnene i dette område af Vanløse er hentet i det nordjyske. Navngivet jf. Rådstueplakat 20. december 1922.
Cachen ligger ikke på de opgivne koordinater, men måske kan der hentes hjælp ved Gårdejer Aksel Mouritsen, der bor i Guldager. Eller du kan lede her...
N 55 4(A-9).(B)(C-1)(D-6)
E 12 2(E+2).(F+7)(G-3)(H-3)
God Jagt!