Aa kirke.
Bornholm ligger som en horst i den fennoskandiske randzone og har som følge deraf en spændende geologi i forhold til resten af Danmark.
De byggematerialer der er anvendt ved opførslen af Aa kirke, er med til at fortælle en unik geologisk historie, som det er værd at undersøge nærmere.
Syd for Aakirkeby fandtes mange små stenbrud, der bl.a. har leveret byggemateriale til bornholmske kirker.
Aa Kirke har sit navn efter de to åer, der omkranser den, Læså og Grødbyå. Den er sognekirke for landsognet Aaker, men så tæt på Aakirkeby, at kirkegårdsdiget mod vest rent faktisk danner sognegrænse.
Kirken er som andre af øens landkirker i grundrids opbygget af apsis, kor, skib, tårn og våbenhus. Alle fem bygningsafsnit i romansk rundbuestil, men de synes ikke at være bygget helt på samme tid!
Apsis og kor er som det første antagelig påbegyndt omkring 1150. Også skibets nederste murværk synes at stamme fra denne tid, men synes ud fra materialevalget først at være fuldført efter en tidsmæssig pause i byggeriet.
Tårnet er næppe kirkens oprindelige og må antages at have fået sit nuværende udseende efter en større ombygning af kirken.
Endelig er våbenhuset noget yngre end tårnet, men fortsat i romansk rundbuestil og derfor et af landets ældste våbenhuse.
Kilde: Finn Hansen.
Geologi: (Den store Danske):
Ved begyndelsen af Palæozoikum for ca. 540 mio. år siden var de prækambriske bjergkæder omkring Bornholm eroderet ned til et jævnt sletteland, hvorpå floder og vind aflejrede et ca. 110 m tykt sandstenslag, Nexøsandsten.
Snart efter trængte havet frem og dækkede betydelige dele af det sydlige Skandinavien; iltfattige forhold herskede på bunden af dette lavvandede hav. Fra perioderne Kambrium, Ordovicium og Silur (ca. 540-410 mio. år før nu) findes en ca. 500 m tyk lagserie af marine sandsten, siltsten og skifre med enkelte kalklag. I Tidlig Kambrium aflejredes kystnære sandsten og siltsten, i Mellem og Sen Kambrium sorte alunskifre med trilobitter og i Ordovicium og Tidlig Silur sorte og grå ler- og siltskifre med graptolitter; mange af disse lag kan ses langs Læså og Øle Å.
Lagserien er præget af flere aflejringsstop, som skyldes, at havet gentagne gange har trukket sig bort fra området, bl.a. pga. jordskorpeuro ved dannelsen af den norske fjeldkæde under den kaledoniske foldning.
Efter bjergkædedannelsen blev øen sammen med hele NV-Europa hævet og var i perioden fra Devon til Perm (410-245 mio. år) en del af dette store landområde.
Der findes ingen aflejringer på Bornholm fra dette tidsrum; kun i yngre lag er der påvist omlejrede plantesporer fra Karbon.
I overgangen Karbon-Perm indtraf omfattende jordskorpeforskydninger, og Bornholm blev hævet som en horst, som atter blev opdelt i talrige mindre forkastningsblokke.
Da kirken er opført af materialer fra nærliggende stenbrud, kan man ved at nærstudere bygningen opdage mange forskellige stenarter, der repræsenterer de ovenfor nævnte geologiske tidsaldre.
Her findes materiale fra Kambrium, Ordovicium, og Silur– altså en geologisk periode på over 200 mill. år!
Tæller man det omliggende stendige, der er bygget af kampesten af granit og gnejs med, bliver det til en tidsperode af dimensioner!
Facts: Hele kirken har en skråkantsokkel, udført i en relativ blød ordovicisk kalksten. Apsis er ovenpå soklen næsten udelukkende opført af en lys grønlig sandsten fra tidlig jura, og i koret er denne anvendt til hjørner og rundbuer i vinduesnicherne.
Sandstenen, der menes at være hentet i et nu forlængst nedlagt stenbrud i Grødbyåen ved Skovgård, 3 km fra kirken, når til tops i skibets østhjørner og ses i soklen frem til langsidernes døre. Kun sporadisk forekommer den vestligst og foroven i skibet og er praktisk taget ikke benyttet i tårnet.
Sammen med denne sandsten, der er fuldendt tilhugget i bygningsdetaljerne, optræder den mørkt rustbrune grøn skifer.
Grøn skifer forekommer ligeledes langs Grødbyåen, men nøjagtig hvor bygningsmaterialerne til kirken er hentet, står hen i det uvisse. Grøn skifer er overalt anvendt i råt tilhugget tilstand i jævne skifter og dominerer i korets murflader og på en nogle få meter lang strækning helt op til taget umiddelbart vest for skibets østhjørner, medens den i skibets langside kun når et par meter op over soklen og tager af i hyppighed vest for døråbningerne.
Andre kilder mener dog, at både kalkstenen og sandstenen er hentet i stenbruddene syd for Aakirkeby, bl.a. Fattigmandsbruddet i Strøby..
Murene i resten af skibet og tårnet består langt overvejende af den lyse ordoviciske komstadkalk. Se earthcachen her
dog i tårnet isprængt partier med råt kløvede og tilhuggede marksten.
Det nærmeste brud, hvor dette bygningsmateriale kunne være hentet, er Vasegaardsbruddet ved Læsåen, 2,5 km. syd for kirken. Se earthcachen her
Også våbenhusets mure domineres af tilhuggede marksten.
En speciel detalje i en af balkasandstenene i kirkens tårn umiddelbart nord for vestdøren er nogle runde cirkler. Det er såkaldte Rosselia'er. Strukturer, der første gang blev beskrevet af den tyske geolog Dahmer i 1937 fra en sandsten i området Rossel ved Rüdesheim i Tyskland, heraf navnet Rosselia.
Sådanne strukturer benævnes "ichnofossiler", spor efter fortidige dyr, der har levet i denne balkasandsten for næsten 500 millioner siden. "Ichnos" er det græske ord for fodspor!
Den rektangulære kirkegård afgrænses af det i nyere tid omsatte stengærde af kløvede marksten. Mod syd er gærdet dækket af aflange, flade dæksten af en rødlig granit, der forekommer i stenbrud på Klintebakken syd for byen.
Endelig er ligkapel og velfærdsbygning nord for kirken, bygget af smukt tilhuggede balkasandsten, der siden midt i 1800-tallet har været brudt i Strøby sandstensbrud ligeledes syd for Klintebakken. Se earthcachen her
I nærheden ved WP3 finder du den gamle bybrønd, hvis sider består af sandsten.
Kilder: Finn Hansen, Den store Danske og Geolex.
Linkene i teksten fører dig til andre relevante earthcacher i området!
">
OBS - Din opgave:
Da dette er en earthcache, skal du gøre følgende for at logge cachen korrekt:
Besvar spørgsmålene og send svar og billeder (ønskeligt), som viser hvordan du udfører de stillede opgaver ved WP1, WP2 eller WP3 - husk cachernavn - til cacheejer på mailadressen i vores profil.
Opfør dig venligst diskret, mens du opholder dig på kirkegården og gå ikke rundt under kirkelige handlinger.
Du er velkommen til at logge cachen EFTER at du har sendt din mail (ikke message) til cacheejer. OBS! Røb venligst ikke svarene i loggen!
Kan dine svar ikke godkendes, kontakter vi dig.
God fornøjelse!
Firstfinder er den, der først indsender billede og korrekte svar i overensstemmelse med det forlangte!
Opgaver, der skal besvares;
Opg. 1 : Gå til WP 1 og undersøg byggematerialet.
A: Hvordan føles kalkstenssoklen, samt sandstenen og skiferen over soklen?
B: Mål den skrå vinkel på bygningssoklen.
C: Beskriv med dine egne ord forskellen ( størrelse og overflade) og farverne i det anvendte byggemateriale her.
Opg. 2: Gå til WP2 og beskriv Rosselia-stenen. Form, struktur og farve.
Opg. 3: Over døren ved WP2 kan du se en figur. Hvad forestiller den?
Opg. 4: Beskriv sandstenen, der er brugt som sider i brønden.
A.Højde, bredde, tykkelse og farve?
B. Hvad er karakteristisk ved denne sandsten?
C. Sammenlign sandstenen med den, der er brugt brugt ved WP1 (over kirkens sokkel). Er det samme slags?
Når du har undersøgt kirkens ydre, kan du gå ind i kirken og beundre dens interiør. Bedst kendt er døbefonten, der i turistbutikker kan fås som souvenir.
God fornøjelse!
