Et event for at fejre datoen d. 29. februar 2016 – en dato der kun forekommer i hvert fjerde kalenderår. Stedet er valgt til en af pladserne foran Rødovre Centrum. Skulle det blive dårligt vejr kan vi trække indenfor i varmen.
Hvad er det der er så specielt ved d. 29. februar.
Det er en specielle dato – men en ganske almindelig dag. Modsat hvad mange tror, så er det ikke skuddag d. 29. februar. Skuddag er d. 24. februar – og februar har så 29 dage mod normalt 28.
Et år er et skudår, hvis årstallet er deleligt med 4. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År 1900 var således ikke et skudår, men år 2000 var. Et år bliver således i gennemsnit 365,2425 dage.
Året er dog rettelig 365,24219878 døgn, hvor nævnte metode giver en fejl på 1 dag på hver ca. 3 300 år. Det regner jeg ikke med at komme til at opleve – det må være noget for fremtidige generationer at klare.