Skip to content

Fruens bøge Wherigo Cache

Hidden : 2/11/2016
Difficulty:
2.5 out of 5
Terrain:
2.5 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Download ALTID det nyeste cartridge til din Wherigo player inden, du går turen. Seneste opdatering: 2/1/2021

Skoven Fruens bøge mellem Dalum og Hunderup var odenseanernes første rekreative skov. Her gik man søndagstur og forlystede sig ved traktørstederne. Hertil gik ogsaa åfarten fra Munke Mose og Danmarks første cykelsti. Ta' en spadsere- eller cykeltur - cirka 3 kilometer i alt - i skoven og se om du kan finde skatten.

Cachen er tænkt som en begyndercache for Wherigo. Hvilket betyder, at der ikke er så meget, der kan gå galt undervejs - når altså bare det downloadede cartridge fungerer optimalt. God tur.

Området i Fruens bøge var oprindeligt ejet af Christiansdal - Det nuværende Dalum kloster. I 1875 købte Odense på opfordring af Byens Forskjønnelseskomité - en kreds af prominente borgere - området for 53.000 kroner. Der blev justeret, tilplantet og anlagt stier, haveanlæg og traktørsteder skød op i området. Formålet var, at give Odenses borgere adgang til naturen.

Skovlyst i Fruens bøge

Forskjønnelseskomitén opgave blev at forbedre adgangsforholdene til Skoven via stier fra Munke mose. Det blev starten på det fine stinet, der i dag kendetegner Odense og samles i et over 10 km stræk langs Odense å fra Seden til Bellinge. Formand for komitén var Th. Schiøtz. Han realiserede projektet for Odenses første offentligt tilgængelige skov. Og samtidig var han direktør for Albanibryggeriet.

Odenseanerne tog hurtigt området til sig og Fruens bøge med Skovsøen og Engen i syd er stadig byens foretrukne udflugtsted, når man skal vise sig i naturen. Der lå også en række beværtersteder i området. Carlslund, var det sidste, og det brændte desværre i sommeren 2015. Ved Skovaleen lå det fornemme Skovlyst og det folkelige Røde hus. Sorgenfri ved Åfartens endestation var arbejdernes tilholdsssted - og endelig var der Skovforeningen ved naturlegepladsen nordvest for Carlslund. Det var et sted, der krævede medlemskab.

Det er dog stadig muligt at få kaffe og flødekage i Fruens bøge. Velodrom kaffebar i den gamle, fredede stationsbygning serverer alskens herlige kaffer, te og fristelser til den søde tand. Velodrom betyder Cykelbane hvilket mere end antyder, at Fruens bøge en gang var kendt for netop cyklerne. Lige på den anden side af sporet lå cykelbanen og trækplasteret var den seksdobbelte verdensmester i sprint, Thorvald Ellegaard. Han boede i huset ud mod jernbaneoverskæringen, men da karrieren og udlandet trak, mistede folk interessen for cykelbanen. Den lukkede i 1910'erne.

Typer på cykelbanen i Fruens bøge

Ishuset Skovsøen er også et populært familieudflugtssted. Her er der sat mange vafler til livs gennem årene - og de fleste odenseanere har gode barndomsminder om at fodre ænder og måger ved søbredden. Det er dog en dårlig idé. Dels lærer det ikke fuglene at klare sig selv som vilde dyr - og samtidig skaber den megen afføring efter brøddet kvælstof i vandet, hvilket skaber iltsvind og dårlige levevilkår for dyrene i vandet. Kort og godt: Lad brødposen blive derhjemme!

God geostil! Vis god geostil! Hjælp cachen, hvis den har brug for det. Skriv en god log. Send et foto. Gem den godt. Flyt trackables. Trade up og byt fair. Pas på naturen. Respekter privatliv. Tag skrald med.

Cachen ligger IKKE på koordinatet, men du kan finde den, hvis du downloader cachefilen til en Wherigo-player og afspiller den. Wherigo-filen finder du her: DOWNLOAD WHERIGO CARTRIDGE

Filen kan afspilles på udvalgte gps-enheder eller smartphones. Lad mig vide, hvis der er noget, der ikke fungerer. I cachen ligger der kaffe-cacao-billetter til Kaffebaren i Fruens bøge station. Ta' en, og begræns dit forbrug til et stk pr. finder. God tur.

Additional Hints (Decrypt)

Haqre iæygrg geæ

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)