|
Denne mystery cache beskriver, hvorledes den digitale tidsalder holdt sit indtog i de gamle sommerhuse i Blokhus Klitplantage
Du husker måske bedst begivenheden fra tegningen i det satiriske julehæfte "Blæksprutten" samme år, som ses her til venstre.
På længere sigt var socialreformen det vigtigste i forliget. Det var dengang, danskerne fik aldersrente, sygekasser og gratis lægehjælp, og der blev indført ordnede forhold for almuen og blandt andet ret til ferie for tjenestefolk.
Samtidigt blev der givet tilladelse til at opføre sommerhuse - først og fremmest for ubemidlede - på lejet grund i de fredede arealer i statens plantage i Blokhus.
Husene manglede fra begyndelsen alle installationer, såsom elektricitet, vand, kloak, telefon osv. Disse faciliteter er dog efterhånden blev indført for mange år siden.
Men den digitale tidsalder har ladet vente på sig.
I dag forlanger staten, at alle har adgang til internettet. Dette kunne ikke lade sig gøre i plantagen, der på grund af beliggenheden -
godt gemt af vejen blandt skovens træer og langt fra bymæssig bebyggelse - har meget dårlig telefon- og internetforbindelse.
Det bliver der nu rådet bod på!
Der bliver oprettet fibernet i plantagen!
Der er på nuværende tidspunkt blevet opstillet kabelsamlekasser, som den, du ser blive installeret på billedet til højre, fem forskellige steder i plantagen. Her bliver lyslederkablerne samlet og forbundet, så de forgrener sig ud til de enkelte sommerhuse.
Kablerne er samlet i tuber med syv lysledere i hver tube. Der er én lysleder til hver abonnent. Gennem disse kabler kan der "med lysets hast" sendes uendelige mængder af data. Disse data kan i øjeblikket bruges til fire forskellige formål: Internet, telefoni, Tv-kanaler eller styring af forskellige elektroniske enheder.
På grund af fredningsmyndighedernes restriktive krav til opstilling af sendemaster, var modtagelsen af data i plantagen tidligere meget dårlig - og på visse positioner absolut umulig. Det har derfor været en vigtig opgave for lejerforeningen i plantagen at få oprettet fibernet til medlemmerne.
Firmaet Bredbånd Nord forlangte som betingelse for, at de ville investere i bredbånd i plantagen, at mindst 62 af sommerhusejerne meldte sig til.
Men da de fleste kun bruger sommerhuset i sommermånederne, og derfor mente, at det var for stor en investering, holdt mange sommerhusejere sig tilbage, og først efter en kampagne, der varede i seks måneder, lykkedes det at få tilslutning nok.
Gravearbejdet gik i gang en råkold vinterdag i februar måned og færdiggjort i løbet af nul-komma-nul af ni dygtige kabel arbejdere, således at trafikken på vejene kun blev generet i tre uger af de fire store gravemaskiner, der fyldte godt op på de smalle grusveje.
Efter at hovedkablerne er nedlagt i vejene, vil der gå yderligere otte uger inden bredbånds-forbindelsen kan tages i brug i alle sommerhusene. Først skal der nemlig graves eller bores stikledninger fra hovedkablerne ind til de enkelte huse.
Og, når fibernettet står klart til at blive taget i brug til den kommende påske, begynder en ny æra for ejerne af de gamle sommerhuse i Blokhus Klitplantage.
Jeg har valgt at fejre begivenheden ved at oprette endnu denne geocache på 83-årsdagen for opførelsen af de første primitive sommerhuse i Blokhus Klitplantage uden tekniske installationer af nogen art.
Den er af typen "mystery". Det vil sige: du får ikke at vide, hvor cachen ligger. Spørgsmålstegnet på kortet og de opgivne positioner skal ikke bruges til noget. Her ligger kassen ikke!
Men hvor er den så?
Kan du finde den?
|