Det Astronomiske år er for tiden 365,24219878 døgn og det bliver ganske ganske langsomt længere mens jordens rotationshastighed bremses op af månen og tidevand. En del af energien overføres til månen som hvert år fjerner sig et par centimeter mere fra Jorden.
Siden oldtiden har man fastlagt årstiderne ved at studere stjernerne. Nogle gange for finde tidspunktet for religiøse fester, andre gange for at fastlægge tider for at så og for at høste. Engang tidligt i den Romerske civilisation var der blevet indført en kalender med et år på 365 dage. Da det astronomiske år er knap et kvart døgn længere blev kalenderen i de følgende århundreder forskudt 67 dage bagud for årstiderne.
I år 46 før vor tidsregning foretog den romerske kejser Julius Cæsar en justering af kalenderen og indførte de manglende 67 dage samt en ekstra dag hvert 4. år. Den ekstra dag skuddagen blev tilføjet den 24. Februar som var Romernes nytår og som stadig fejres som skuddagen - som ikke er den 29. februar. Således blev den Julianske kalender skabt, opkaldt efter Julius Cæsar. Dengang lod de astronomiske målemetoder mildt sagt en del tilbage at ønske for senere tiders præcision men kejser Cæsars kalender var trods alt en ganske væsentlig forbedring.
Nu gik der godt 1600 år og der blev igen opbygget en fejl. Denne gang var kalenderen kommet 10 dage forud for årstiderne fordi et astronomisk år ikke er præcist 365,25 døgn. Det kunne jo ikke blive ved med at fortsætte for kirken kunne ikke fastlægge tidspunktet for påsken korrekt. I år 1582 slettede Pave Gregor XIII de ti dage og indførte en regel mere: For ikke at gentage fejlene skulle der skæres tre skudår væk for hver 400 år der gik. Dermed fik vi den Gregorianske kalender og den måde at beregne skudår på som vi bruger idag.
Det ovenstående er forklaret mere udførligt på http://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-24-februar-skuddag
Reglerne er at hvert fjerde år er skudår med 29 dage i februar, dog ikke i de hele århundreder der ikke er delelige med 4. Således er år 1900 og år 2100 er ikke skudår mens år 2000 er.
Så langt så godt, i hvert fald i vores og mange kommende generationers tid. Men i løbet af 3571 år vil der alligevel opbygges en fejl på en dag der skal korrigeres for. Hvis den Gregorianske kalender stadig bruges til den tid, bliver det nok hvert 3600 år der ikke skal være skudår.
De næste gange kalenderen skal have tilføjet flere regler for at kompensere for fejl vil være omkring 40.000 år ude i fremtiden og muligvis igen om mindst 400.000 år hvis ikke der bruges en helt anden tidsregning til den tid. - Men til den tid vil opbremsningen af Jordens rotation have forlænget det astronomiske døgn tilstrækkeligt til at påvirke kalenderen. Og så er vi vist også kommet så langt ud på overdrevet som vi kan komme.
Cachen indeholder logbog, lidt bytteting og billetter der kan indløses til FTF og JFTF diplomer hos CO ved Eventet.
Husk at lukke beholderen tæt efter dig. Husk at vise god geostil! - Hjælp cachen, hvis den har brug for det. Skriv en god log. Flyt trackables. Trade up og byt fair. Pas på naturen. Tag skrald og affald med.