En lille serie helliget dinosaurerne, der opstod for ca. 230 mio. år siden. De varierede fra hønsestore arter arter til den kæmpestore brachiosauren ultrasaurus der på basis af lårbensknoglens dimensioner menes at have vejet op til 130 ton. Dinosaurernes uddøen har i lang tid stået som en af palæontologiens store gåder. I 1980'erne fandt Walter Alvarez tegn på, at der måske havde været et stort meteornedslag næsten samtidig med dinosaurernes uddøen for 65,5 millioner år siden. Alt tyder på at en asteroide med en diameter på 10 kilometer slog ned på Yucatanhalvøen, hvorved det 170 kilometer brede Chicxulub-krater opstod. Nedslaget har givetvis medvirket til dinosaurernes uddøen. Imidlertid var der kun ti dinosaurarter tilbage og de var på retræte op til udryddelsestidspunktet.
Dimetrodon (som betyder "to slags tænder") var en slægt af kødædende, synapside sejløgler, som levede i Perm for mellem 280 og 265 millioner år siden. Den var nærmere beslægtet med pattedyr end egentlige reptiler såsom øgler. Dimetrodon var ikke en dinosaur på trods af, at den lignede dem til forveksling. Den er i stedet klassificeret som en pelycosauer, sammen med bl.a. den planteædende sejløgle Edaphosaurus. Der er fundet Dimetrodon fossiler i Nordamerika og Europa, samt Dimetrodon fodaftryk i det sydlige New Mexico af Jerry MacDonald.
Kilde: Wikipedia