En lille serie helliget dinosaurerne, der opstod for ca. 230 mio. år siden. De varierede fra hønsestore arter arter til den kæmpestore brachiosauren ultrasaurus der på basis af lårbensknoglens dimensioner menes at have vejet op til 130 ton. Dinosaurernes uddøen har i lang tid stået som en af palæontologiens store gåder. I 1980'erne fandt Walter Alvarez tegn på, at der måske havde været et stort meteornedslag næsten samtidig med dinosaurernes uddøen for 65,5 millioner år siden. Alt tyder på at en asteroide med en diameter på 10 kilometer slog ned på Yucatanhalvøen, hvorved det 170 kilometer brede Chicxulub-krater opstod. Nedslaget har givetvis medvirket til dinosaurernes uddøen. Imidlertid var der kun ti dinosaurarter tilbage og de var på retræte op til udryddelsestidspunktet.
Tyrannosaurus (mest kendte art Tyrannosaurus rex) var en stor, kødædende dinosaurus, der levede i den sene kridttid, 68-65 millioner år siden. Den vejede omkring 8 tons, var 13 meter lang og var 6,5-7,5 meter høj. Deres fossiler er sjældne – frem til 2009 er der kun blevet fundet omkring 30 eksemplarer, hvoraf kun tre havde hele kranier. Det første eksemplar (en del af en rygsøjle) blev fundet i 1892 af Edward Cope, og blev kaldt Manospondylus gigas dansk: ~ kæmpe porøs hvirvel. Dyret blev omdøbt Tyrannosaurus rex (græsk: tyrannos, dansk: ~ hersker, saurus, dansk: ~ øgle og latin: rex, dansk: ~ konge) i 1905 af Henry Osborn. Tyrannosaurus rex havde en bidstyrke på op til 13.000 Newton, hvilket er stærkere end dobermanners og hajers. Dog havde bryghyseteren lige så store tænder som tyrannosaurus. Nyere forskning antyder endvidere at Tyrannosaurus rex kunne yde et bid på 35.000–57.000 N.
Kilde: Wikipedia