
Dragør Fort #01:
DET DANSKE FORT KNOX
OBS:
Der findes åbenbart TO cachebeholdere på stedet. En venligt bruger har erstattet den oprindelige med en ny - uden at fjerne den gamle. Og nu kan vi ikke finde den gamle....
Den GAMLE logbog er tilsyneladende helt overtegnet, men der er tilsyneladende flere, der stadig finder den gamle beholder.
HVIS DU FINDER DEN GAMLE OVERTEGNEDE BEHOLDER, BEDES DU FJERNE DEN OG GIVE CACHEEJER BESKED HEROM.
Kun den beholder med den nye logbog bør blive tilbage.
CO & Co.
|
Denne cache er den ene af to cacher, der til sammen fortæller en del af historien om Dragør Fort.
Drager Fort markerede 100 års jubilæum ved et stort arrangement i september 2014.
I 1957 blev fortet nedlagt, men fungerede i mange år som marinestation, kystovervågning m.v. til salget i 2002.
I 2003 åbnede ”kommandanten” Torben Bødtker, restaurant, konferencecenter og hotel på stedet.

Foto: Dragør Fort 1918 med 120 mm batteri.
På nettet kan man læse om fortet i 100 år: http://www.sydamager.dk/Dragoer_Fort/
I 2014 blev bogen ”Dragør Fort 1914-2014” udgivet: http://www.lokalhistorier.dk/Amager_Krig_og_Fred_Fortet/
Foto. Dragør Fort 2006.
"FORT KNOX"
Danmarks guldbeholdning
En helt særlig funktion havde fortet i årene 1959-1961.
Foto. Dragør Fort. Nedgang til ”Fort Knox” under 120 mm kanonbatteriet.
I tresserne opstod der nogle pudsige historier om, at der blev opbevaret guld på Dragør Fort på Sydamager.
I løbet af kort tid fik fortet også tilnavnet "Fort Knox" opkaldt efter det anlæg i Kentucky, USA, hvor der virkelig opbevares guld.
Var der så opbevaret guld på Dragør Fort? Ja en lille smule var der om historien.
Umiddelbart før II. Verdenskrig blev Danmarks guldbeholdning sendt ud af landet. Det opbevares henholdsvis i Bank of England i London og i det omtalte anlæg i USA.
Det var "guldmønter" der blev opbevaret på Dragør Fort, men man kan nok bedre kalde dem gule mønter.
Mønterne, der blev opbevaret i sække, lå i fire tidligere ammunitionsrum ikke langt fra det sted, hvor cache er placeret.
Læs mere: http://www.sydamager.dk/Dragoer_Fort/Knox/