Denne cache-serie er adopteret af lilibay 1.1.2023
Almindelig Pet-rør
byop
Obs!: På logbøgerne eller her finder du dele af koordinatet til bonuscachen.
For denne skal du bruge: B = 5
Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside -med tilladelse - og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse af forfatteren og fotografen Niels Clemmesen.
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk
Bjergby Kirke
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie
Bjergby kirke har en usædvanlig grundplan, idet den består af romansk apsis og langhus – det vil sige uden kor.
Våbenhuset er fra midten af 1800-tallet. 1803 nævnes et andet våbenhus, der havde bindingsværk og blytag.
Murene er kraftigt omsatte, så stort set alle arkitektoniske detaljer er forsvundet. Vinduerne, der er nyere, har flade runde buer.
Klokken blev omstøbt i 1919. Den gamle klokkes indskrift er kopieret over på den nye: “Anno D(omi)ni mcdlxxxvi sa(n)cte Johan(n)es evangelista, help Maria.” (I det Herrens år 1486, til sanct Johannes evangelist, hjælp Maria.) – Klokken hænger i en klokkestabel på vestgavlen, men i 1803 omtales et klanghus af eg.
Kirken var i privateje fra 1721, men blev selvejende 1. juli 1916.
Skib
Skibet er et langhus, idet kor og skib er bygget i forlængelse af hinanden. Nogle fremspringende kampesten bag prædikestolen kunne antyde, at en oprindelig triumfvæg er blevet nedbrudt.
Bænkene er fra o. 1648. Panelerne ind mod væggen er dog nyere.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og Altertavle
Alterbordet er muret op af granitkvadre og har en monolitplade, men er dækket af et frontpanel, som er tegnet og udført af Erik Heide i 1977.
Altertavlen er malet i 1641 – og er sikkert også lavet på den tid. Hovedbilledet er en korsfæstelsesscene. Til venstre for korset står disciplen Johannes og bag ham en kvinde klædt i rødt. Hun ser bort fra korset – og symboliserer derved synagogen, den jødiske menighed. Til højre for korset står jomfru Maria og bag hende en kvinde klædt i hvidt. Hun træder frem mod korset og holder en kalk hen for at opsamle Kristi blod. Hun symboliserer kirken. I baggrunden ses Jerusalem. Motivet har rødder tilbage i højmiddelalderen. Den genfindes f.eks. i et kalkmaleri i Spentrup kirke.
Den er stafferet i 1901 af en lokal maler.
Tavlen minder om altertavlerne i Solbjerg og Sønder Dråby kirker samt prædikestolen i Sejerslev.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefonten
Fonten er af thybotype og svarer til døbefonten i Alsted kirke.
Fadet, der er af kobber, stammer fra 1890.
Et ældre dåbsfad findes i Nationalmuseet. Det er af tin og blev købt i 1687 hos Frederik Tinstøber i Aalborg. Præsten Oluf Jensen Jylby skrev: »Thi Fonten er ikke tæt eller kan holde Vandet; for en liden Klokke, som Munkene har brugt i gamle Dage, kan faas en smuk Tinfad at betjene Daaben over, om ikke andet.« I bunden af fadet findes en fremstilling af Lot og hans døtre.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen er fra o. 1625. Hjørnesøjlerne med de drejede kapitæler og bueslagene minder om prædikestolen i Hørdum kirke.
Stafferingen fra 1699 er opmalet i 1904.
Lydhimlen menes at være en kopi af den oprindelige.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Krucifix
Sengotisk korbuekrucifix fra 1400-50. Armene er dog fornyede, ligesom korset er nyt. Krucifixet hænger nu på skibets nordvæg.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Præstestol
Præstestolen, der er nyere, er en kopi af den i Flade kirke.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Nummertavle
Nummertavlen er dateret 1908.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Middelaldergravsten
Stenen ligger i hjørnet mellem våbenhusets vestvæg og skibets sydvæg, men har gennem årene været anbragt forskellige steder. Motivet er et latinsk kors i højt relief – mere end en centimeter. De tre øverste arme er korte, mens den fjerde arm forlænges i korsets stamme.
Over korset en latinsk indskrift med ordene: Tufo sacerdos – Tue præst. Skrifttypen daterer stenen til tiden efter 1200.