Skip to content

#12 Kirker på Mors - Sundby Kirke Traditional Cache

Hidden : 3/31/2016
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Denne cache-serie er adopteret af lilibay 1.1.2023
Almindelig Pet-rør

 

byop

Obs!: På logbøgerne finder du dele af koordinatet til bonuscachen

Gratulerer med First To Find: Eskegaard

 

Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.

 

Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,

Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside -med tilladelse - og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse af forfatteren og fotografen Niels Clemmesen.

Morsøs Kirker

Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.

Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.

Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.

Kilde: Morsoeprovsti.dk

Sundby Kirke

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

Historie

Kvaderstenskirke bestående af romansk skib, kor og apsis samt nyere våbenhus. Vinduet i apsis mod øst og vinduet i korets nordside er begge oprindelige og stort set uændrede. Kirken har haft et sengotisk tårn. Det stod endnu i midten af 1700-tallet.

Et par granitkvadre i sydmuren er over to meter lange. Murene i skibet er stærkt omsatte. Det eneste spor af de oprindelige døre findes i soklen på nordsiden. Våbenhuset er af nyere dato, men afløser flere ældre.

Den 24. februar 1721 fik Anders Christensen og »interesserede samtlige Sognemænd« skøde på kirken. Kirken blev selvejende den 1. januar 1910. I 1713-15 var kirkeloftet udlejet til kornmagasin.

Klokken er fra 1400-tallet. Den er ophængt i et glamhul i vestgavlen, der er ombygget i nyere tid.

Skib

Korbuen er omsat. I 1699 blev der brudt en dør i triumfvæggen, som sikkert var til prædikestolen. Den er senere blevet lukket igen.

Kirken fik nye bænke i 1711, men de er senere skiftet ud med andre.

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

Kor og Altertavle

Alterbordet er opført af munkesten. Bordpladen er en granitsten. Tidligere var forsiden dækket af et panel.

Muren mellem kor og apsis er sengotisk. Den prydes af et enkelt kors over alterbordet.

I apsis findes et romansk alterbord fra et førreformatorisk sidealter.

Der findes et sæt alterstager fra 1624 med indskriften: »Hafver denne erlig Mand Lares Anders Søn forert dese tvende Lysstager tel Sundby Kierck« samt årstallet 1624.

To søjler og to fløje fra en lutheransk fløjaltertavle opbevares andetsteds. Fløjene har malerier fra 1715 og er sikkert udført af Jens Jensen Thrane. Motiverne er Kristus på korset og Opstandelsen. De svarer til fløjene på Nørhå altertavle.

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

Døbefont

M. Mackeprang skriver i Danmarks middelalderlige døbefonte, s. 185f. om døbefonten i Sundby:

»I de tre tæt ved hinanden liggende Kirker: Sundby, Frøslev og Erslev er Fontene ganske ens opbyggede. Den lave Kumme med næsten lodrette Sider løber under en tovsnoet Vulst ud i en Spids, der sammen med en tilsvarende Forhøjelse af Foden danner et Skaft. (…) Utvivlsomt er (…) derimod Forbindelsen mellem den bedste af dem, Sundbyfonten, og et andet af Øens Granitarbejder, Alterbordet i Blidstrup. I Forhjørnerne på dettes Sokkel er nemlig hygget et Par foroven affladede, spidse Mandehoveder med langagtige Øjne og Haaret lagt i to store, hornagtig virkende Lokker, Enkeltheder der netop karakteriserer de fire Hoveder paa Sundbyfontens Fodplatte, hvor Haaret dog af dekorative Grunde er lagt henad Fodsiden. Kummen har 13 fladrundbuede Arkader adskilte ved plumpe, lavstammede Søjler med tydelige Kapitæler. I Felterne ses en Række tildels karrikerede maskelignende Hoveder samt flere ganske uforklarlige Ornamenter, af hvilke et enkelt synes at være et misforstaaet Kors, paa Skaftet under den tovsnoede Vulst tre Smaahoveder og et Par raa Knolde.«

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

Prædikestol

Prædikestolen er fra o. 1620. Ifølge en indskrift i et smalfelt forneden er bemalingen fra 1669:

»Til denne Prædickstoel at staffere haffuer Suend Christensen forærit 10 Slet Dlr oc hans tvende brødere 2 dlr. det andet lagde sognefolcket til Ao 1669.«

Ifølge et andet felt er prædistolen istandsat af Nationalmuseet i 1934.

Lydhimlen er dog først fra 1857.

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

Gravsten

Romansk gravsten med kors og Golgata-høj. En næsten udvisket indskrift er tydet – nogenlunde:

Quisquis ades si morte … des sta p(er)lege plora: sum quod eris, quod es, ipse fui..s.

Hvem du en er, som er her til stede, hvis du (?) døden, stå stille, læs, græd: jeg er, hvad du vil blive, hvad du er, har jeg selv været.

Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen

Kirkeskib

Kirkeskibet er en bark bygget af fyrpasser ved Kronborg fyr, Christian Hundborg. Det er skænket til kirken af kaptajn Hans Skak Hansgaard i 1927.

Additional Hints (Decrypt)

Ont fgra

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)