Denne cache-serie er adopteret af lilibay 1.1.2023
Almindelig Pet-rør
byop
Obs!: På logbøgerne finder du dele af koordinatet til bonuscachen
Gratulerer med First To Find: fln-jhl
Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside -med tilladelse - og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse af forfatteren og fotografen Niels Clemmesen.
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk
Galtrup Kirke
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie
Kirken er opført af granitkvadre og består af romansk skib og kor samt sengotisk tårn og nyere våbenhus.De krumme sokkelkvadre i tårnmuret viser, at kirken har haft apsis, og krumningen antyder, at apsis har været temmelig stort.
Ingen af de oprindelige vinduer er bevaret, men flere romanske vinduesoverliggere er indmuret forskellige steder. Syddøren anvendes stadig, men der er ingen spor af norddøren.
Tårnet er fra o. 1500 og opført af udflyttede kvadere fra vestgavlen og fra det nedrevne apsis. Tårnets overdel er opført af munkesten. Tårnet har pyramidetag. Både i 1711 og i 1803 nævnes det, at tårnet har saddeltag. – Våbenhuset menes at være opført o. 1860. Et ældre våbenhus nævnes i forbindelse med reparationsarbejde således bl.a. i 1709.
Kirken blev tilskødet justitsråd Berregaard i 1721. Senere var den knyttet til Ullerupgaard. Den blev selvejende 1. januar 1910. – I den tidlige middelalder lå der et kapel på Tøving Mark. Det er bevidnet ved en række sted- og gårdnavne som f.eks. Kapelgård. Der er gjort et stort møntfund på stedet. Mønterne menes at være nedlagt midt i 1300-tallet. Mønterne findes nu på Nationalmuseet.
Øverst i korets gavl sidder en kvader med et menneske og i våbenhusets gavl sidder en kvader med en dyrefremstiling, så man ser dets ryg og hoved. Hovedet vender ned ad.
Klokken bærer indskriften: »Gloria in excelsis Deo. Anno 1662 er deine Klock umstopt til Galtrup Kirc af Baltzer Melchior. – Omstøbt Aar 1900 af M. og O. Ohlsson i Lübeck.«
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og altertavle
Det romanske alterbord har en stor granitstenplade med skråkant til bordplade. Den indeholder en (tom) helgengrav.
En altertavle fra 1702 findes på museet på Dueholm. Der er genanvendt dele af en endnu ældre altertavle. Den bærer bl.a. en indskrift: »Denne Altar-Tavle er ved Her Anders Brasen og Anne Sørens Datters Forsorg og Bekostning forskaffet til Guds Ære og Kirkens Ziir 1702 5. Ianu.« Den blev fjernet fra kirken i 1902.
I 1767 omtales en endnu ældre altertavle, der bar årstallet 1584 og initialerne for Albert Vind og hans anden hustru Ellen (Nielsdatter) Glambek.
Alterstagerne er beslægtet med alterstagerne i Frøslev fra 1585. De bærer indskriften: »Albert Wendt« Det er den samme Albert Vind til Ullerup, der bekostede altertavlen i 1584.
En skriftestol, der ikke findes længere, blev anskaffet i 1711. Den var udført af Mikkel Pedersen Tømmermand. I 1716 lod sognepræsten Hr. Niels Rhodius og hustru Johanne Jensdatter Kall stolen staffere.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefont
Den middelalderlige døbefont har en tovsnoet rundstav foroven og akantusblade på kummens sider. Nederst ses en række rundbuer, der vender opad, og som ligner dem, der ses på den ene kragsten i triumfbuen. Den knytter sig til en række fornemme døbefonte. Se døbefontene i Ejerslev og Øster Assels kirker, hvor der er links til flere fonte.
Ifølge M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte, 1941, s. 183, er Galtrups font en af de fineste fonte på Mors:
«Øster Assels, Sejerslev, Ejerslev, Galtrup og Blidstrup (kirkers) fonte … hæver sig højt over det vanlige gennemsnit både ved deres gode håndværksmæssige udførelse og smukke dekoration. Uden al tvivl er de ikke alene udgået fra samme værksted, men også fra samme hånd, og den omstændighed, at de ikke som for eksempel thybofontene så at sige er kopier af hinanden, men trods alle berøringspunkter alligevel både varierede i opbygning og udsmykning, giver dem derfor en særlig interesse som et nyt eksempel på, at de gamle stenmester kunne have flere strenge på deres bue. Fælles er ganske vist fode, hvis Grundform er en højere eller lavere pyramidestub, der på Blidstrup og Galtrup er profileret, mens den på Ejerslev har smalle flade hjørnestave med et indristet cirkelornament på overkanten.»
Dåbsfadet er et nederlandsk arbejde fra o. 1650. Det er ottekantet og har i bunden en fremstilling af Mariæ Bebudelse. Indskrift: »Fru Helwig Sandbirg, Siver Brockenhuus Anno 1656«.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen er fra slutningen af 1500-tallet og minder om prædikestolene i Skyum og Dragstrup kirker. En lydhimmel, som ikke findes mere, omtales i 1803.
I gesimsfrisen står der: »1699. Mærk Talen min udi mit Navn, Dend sigter til din Sieelis Gavn.«
I et storfelt står der: »Ved Hr. Anders Brasens Flid, hans og Kirkens Bekostning stafferet.«
I de andre storfelter er der pietistiske motiver med tilhørende tekst i postamentfeltet. Se tilsvarende motiver på prædikestolen i Karby kirke og præstestolen i Redsted kirke.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Kalkmalerier
To sengotiske kalkmalerier på triumfvæggen. Lykkehjulet findes lige bag prædikestolen. Det fremstiller menneskelivets aldre. På venstre side er en ung mand på vej op. Øverst er han på højdepunktet i sit liv. Til højre er han ved at blive gammel og magter stadig mindre. Forneden er han i sin grav.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Fattigblok
På fattigblokken, der er anbragt lige inden for indgangsdøren, står der: »Luk ej dit Hjerte for den, som trænger, At Gud for Dig sin Dør ei stænger.«
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Bænkegavle
Under prædikestolen fandt man i 1873 disse to bænkegavle. Den ene med indskriften I H S – Iesus Hominum Salvator (Jesus menneskenes frelser), og på den anden står der Anno 1583.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Præstetavle
Præstetavle fra 1830’erne med senere a jour føringer. Der fortælles udførligt om præsterne. På rammen står der bl.a.: »Stat Læser her og see, See alle Præsterne, Som fra Lutheri Lære Har fødet Herrens Hjord.« – Tavlen hænger på skibets nordvæg
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Gravsten
To romanske gravsten er indmuret i tårnets sydmur. På stenen længst mod vest er der en løve. Bagben og hale ses tydeligst. Der er desuden en runeindskrift: »Her ligger Isulv Troelsen«. Den anden sten er uden tekst, men har et stort latinsk kors.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Krucifix
Et lille krucifix fra 1450-1500 er sat ind i en ramme med et maleri af Maria og Johannes. Nederst på korstræet står der: »Givet af H.A. Brasen 1692.« (Se prædikestolen). Det er restaureret 1906-07 og er ophængt over korbuen.