Nu hvor Geo EHA har hyldet Everton FC med en cache, må det være på plads at jeg laver en ditto hyldest for mit favorithold, for det kan jeg jo ikke lade gå upåagtet hen. Det var også Tipslørdag der lagde grunden til min passion for London-klubben, og den passion blev jo nok forstærket da jeg midt i 80´erne også begyndte at interessere mig for musik, og fandt ud af at mit absolutte favoritband Iron Maiden også er West Ham supportere.

Iron Maidens bassist Steve Harris - en inkarneret Hammers supporter.
West Ham United FC blev grundlagt i 1895 som Thames Ironworks F.C. i den østlige del af London, men skiftede allerede i 1900 navn til West Ham United. Den var grundlagt som en klub for de mange arbejdere på skibsværfterne i London-bydelen, og har op igennem historien haft tradition for at være en rigtig arbejder klub. Her af også kælenavnet "The Hammers".
I slutningen af 1920´erne blev musical sangen "I´m forever blowing bubbles" af West Hams supportere gjort til slagsang, og når West Ham spiller hjemme bliver spillerne modtaget med tusindvis af sæbebobler når de går på banen.

Hjemmebanen Boleyn Ground eller Upton Park som den også hedder har været klubbens hjemmebane siden 1904, men i sæsonen 2016-2017 rykker de til det nyrenoverede olympiske stadion fra Legene i 2012.
Klubben har været igennem både op- og nedture men har altid holdt til i de to øverste ligaer i England. Største triumfer har været tre FA-cup trofæer i 1963/64, 1974/75 samt 1979/80. Desuden vandt West ham Europa Cupen for pokalvindere i sæsonen 1975-76. Det er endnu aldrig blevet til et mesterskab til The Hammers. Bedste placering var i sæsonen 1985/86 hvor det blev til bronzemedaljer.
West Ham har haft en lang tradition for at udvikle talenter, og desværre har klubber med en større pengepung ofte gået på hugst, når talenter blomstrede. Således kan nævnes spillere som Joe Cole, Rio Ferdinand, Frank Lampard, Glen Johnson indenfor de senere år, som konkurrenterne har fået gavn af.
Af andre markante spillere kan man i flæng nævne:
Marc Rieper (1994-1997)
Anton Ferdinand (2003-2008)
David Unsworth (1997-1998)
Marc Keller (1998-2000)
Demba Ba (2011-2011)
Fredrik Ljungberg (2007-2008)
Harry Redknapp (1965-1972)
Shaka Hislop (1998-2006)
Nigel Reo-Coker (2004-2007)
William Moore (1922-1929)
Slaven Bilic (1996-1997)
David Cross (1977-1982)
