Denne cache-serie er adopteret af lilibay den 1.1.2023
Almindelig Pet-rør
byop
Obs!: På logbøgerne finder du dele af koordinatet til bonuscachen
Gratulerer med First To Find: Team Tolbod
Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside -med tilladelse - og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse af forfatteren og fotografen Niels Clemmesen.
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk
Solbjerg Kirke
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie:
Skib og kor er romansk. Tårnet er sengotisk, mens våbenhuset er nyere. Den romanske del af bygningen er opført af granitkvadre. Af vinduerne er kun korets nordvindue romansk. Alle andre er udvidede. Der er ingen spor af de oprindelige døre
Tårnet har samme bredde som skibet. En gang i 1800-tallet er tårnet blev afkortet. Der er et glamhul i hvert verdenshjørne. Mens skib og kor blytag, er tårnet teglhængt. Tagrygningen på det valmede tag vender på tværs af kirkens længderetning. – Våbenhuset er fra midten af 1800-tallet. Det afløste et ældre våbenhus, der omtales 1694.
Kirken kom på private hænder den 3. juni 1720, da Peder Tøgersen, Overgaard, fik skøde på den. Den var privatejet, indtil den overgik til selveje den 1. januar 1914.
Klokken er støbt af Hans Henriksen, 1475. Den bærer indskriften: «S. Maria, o, florens rosa, mater D(omi)ni, speciosa mater mdlxxv» (Hellige Maria, o, blomstrende rose, Herren moder, skønne moder, 1475).
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Der findes flere kvadre med stenhuggerfelter.
Skib
Korbuen har været udsat for reparationer, men er ikke omsat. På triumfvæggen fandt man i 1907 rester af kalkmalerier fra forskellige perioder. De ældste er fra 1200-tallet og var en mandorla – sikkert med en tronende Kristus. Der fandtes endvidere spor af et kalkmaleri fra o. 1500 og en bedre bevaret korsfæstelsesscene fra 1550 malet ovenpå.
Bænke og vægpaneler er fra 1600-25. Bænkene har dobbelte trekantgavle. Orglet står i tårnrummet, der er forbundet med skibet med en bred bue.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og Altertavle
Det romanske alterbord er fjernet. I 1926 fandt man et stort brudstykke af monolitbordpladen med tom helgengrav og låg på gården Overgaard, der ligger i sognet. Bordpladen opbevares nu på Dueholm.
Altertavlen menes at være udført af Niels Snedker og minder om den i Bjergby, der bærer årstallet 1641. Hovedbilledets motiv, der minder om Bjergby, er det oprindelige, mens stafferingen er fra 1758 med senere fornyelser. Se også Sønder Dråby.
Himlen over altertavlen er fra 1666. Stafferingen er opmalet i 1905.
Alterstagerne er fra 1624. Foden bærer indskriften: »Hafver denne erlig Mand Lares Anderssøn forert dese tvende Lysstager tel Solberg Kierck.«
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefont
Døbefonten er af thybo-type, men med kløverformet kumme.
Fadet er nyere.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen er fra slutningen i 1500-tallet. Underbaldakinen er nyere.
Billederne i storfelterne er fra o. 1650, men kraftigt opmalet i 1905. Se også prædikestolen i Sundby.
Under billedfelterne findes et par vers:
Den første Kircke-Ejedom,
Gud gau os Brødre tvende,
er her for hver en Sjæl et rom,
som sig til Gud vil vende.
Vi derfor prydet dette Stæd
med tack og hjertens glæde
og ønsker at vor jesu fred
her være maa til stede.
Peter Byrgesen og Sørren Byrgesen i Nyekiøbing.
Lydhimlen er samtidig med prædikestolen.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Præstestol
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Epitafium
Epitafium fra 1670’erne ophængt i koret.
»Her neden ved den Nørside hos Alteret haffr hæderlig oc vel lerde Mand Hr. Jens Knudsen Sogneprest her til Steden sin Begrafuelse, som døde Anno 1674, 61 Aar gammel, og Hustru Wibeck Severinissdater, som døde Anno 1676, 49 Aar gammel.«