Denne cache-serie er adopteret af lilibay den 1.1.2023
Almindelig Pet-rør
byop
Obs!: På logbøgerne finder du dele af koordinatet til bonuscachen
Gratulerer med First To Find: fln-jhl
Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk med tilladelse
Frøslev Kirke
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie
Skib og kor er romanske, mens tårn og våbenhus er fra o. 1500. Korets nordvindue er rekonstrueret med en gammel overligger og en gammel sålbænk. Sydvinduet er helt nyrekonstrueret ved hjælp af gamle dele. I 1873 var der stadig bevaret to romanske vinduer.
Tårnet er opført o. 1500. Der er anvendt udflyttede kvadersten og derover munkesten. På østgavlen er der fem højblændinger, mens vestgavlen er glat.
Våbenhuset er cirka samtidigt med tårnet. Det er opført af munkesten. Over indgangsdøren er der en flad rundbue.
Norddøren er tilmuret. Den har søjleportal med søjleskafter som er hugget ud i ét stykke. Kapitæler og dækplader er noget forvitret. Portalen minder meget om den tilsvarende søjleportal i Tødsø kirke. En svag rest af en søjleportal kan spores i soklen i Redsted kirke. Syddøren bruges endnu, men på grund af udvidelse er portalen ikke bevaret.
I korets sydmur findes et stenhuggerfelt.
Kirken kom i privateje den 16. november 1722. Den blev selvejende 1. januar 1911.
Klokken er en ældre klokke, der er omstøbt af Gamst og Lunds Efterfølgere i 1860.
Skib
Triumfbuens kragsten har omløbende profiler. Bueslaget er omsat. Orglet står i tårnrummet, der er forbundet med skibet via en spidsbuet åbning. Vægpanelerne er fra tiden efter 1600
De østligste bænkegavle er fra 1575-1600 og er ældst. De dobbelte trekantgavle er fra tiden efter 1600.
I korbuens sokkelsten på sydsiden ses stenhuggermærke i form af en hestesko.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og Altertavle
Alterbordet er romansk og opført af granitkvadre. Bordpladen er en monolit med helgengrav, men uden dækplade.
Altertavlen er en lutheransk fløjaltertavle fra 1580-90. Trekantgavlen anses for at være nyere. På hver side af topfeltet er to udskårne våbenskjold for Otto Huitfeldt og Anne Kaas, der i 1578 fik livsbrev på Frøslevgaard, der tilhørte kronen. Hovedbilledet er Kristus på korset. Tavlen er stafferet i 1702 »i Jens Thranes Maner« (Danmarks Kirker, s. 802).
Alterstagerne har inskriptionen WFAKD 1585, der måske henviser til Otto WitFeldt og Anna Kaas Datter.
Se også alterstagerne i Galtrup, Dragstrup og Ljørslev kirker.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefont
Døbefonten er nært beslægtet med døbefontene i Erslev og Sundby. Den har en række primitive masker, der virker som en rundbuefrise, og det har måske også været hensigten. Lignende masker findes på en vinduesoverligger, der nu findes på Morsø Museum. Det vides desværre ikke, hvilken kirke den stammer fra.
Se: M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte, Kbh. 1941, s. 186.
Dåbsfad med Mariæ Bebudelse, messingarbejde fra Nürnberg o. 1575.
Dåbsfadet er af messen og tilvirket i Nürnberg o. 1575. I bunden ses Mariæ Bebudelse.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen er af Næssundtypen. Den bærer årstallet 1600. Prædikestolen er ret stor. Karnappen udgøres af fire fag. Fagene adskilles af glatte søjler med bladskede forneden og bladkapitæler. Arkadefelterne har profilerede pilastre og kapitæler. Bueslaget har indvendigt en perlestav. Hjørnerne udfyldes af treblade. Hængeornamenterne har koncentriske cirkler. Underbaldakinen er temmelig stor. Prædikestolen blev stafferet i 1905 på grundlag af de oprindelige farver.
Se også prædikestolene i Hvidbjerg, Tæbring og Blidstrup, der ligner meget.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Skriftestol
Skriftestol fra o. 1600. Den menes at være udført af samme snedker, som har udført prædikestolen. Den står i korets nordvesthjørne. Den har to fag mod syd og tre mod øst. Der er to rækker arkadefelter med profilerede pilastre. Bueslagene har slyngbånd, og hjørnerne er ligesom på prædikestolen udfyldt med treblade. Ovenover er et gitterværk med kvadratiske felter. Det afsluttes foroven af tandsnit. Øverst trekantgavle med engle og topspir.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Fattigblok
Pengeblokken er cylinderformet med solide jernbeslag.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
To Gravminder
Pastor Lauritz Henrich Hjorth, født i Rø præstegård på Bornhold, død i Frøslev præstegård 15. maj 1835, ægtemand 21 år, far til otte børn, »af hvilke syv tilligemed deres Moder begræde den tabte Arbejder i Herrens Viingaard sit Livs sidste 17 Aar«
Benthe Marie Juul, født Møller. Født på Kastberg Mølle ved Mariager 1788, gift 13. september 1808 med proprietær, tiendekommissær Frederik Juul til Frøslevgaard, mor til syv børn. »Hendes fleeraarige Svaghed endtes efter 14 Dages Sygeleie ved en blid og rolig Død paa Frøslevgaard den 13de Juli i hendes Alders 55 Aar – 1843«.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Løverelief
I våbenhuset, østmuren ses Løve i højt relief. Især bagkroppen står tydeligt.
Frøslev Forsamlingshus
Cachen er pladsert ved forsamlingshuset så derfor inkluderes her lidt info o m stedet: Anlægget ved Frøslev Forsamlingshus er et gammelt samlingssted og har i mange år ligget mere eller mindre tilgroet.
For et par år siden var der nogle, som tog ideen op med at genoprette anlægget.
Træer blev fjernet og området blev klargjort til videre arbejde.
Med støtte fra landdistriktrådet fortsættes arbejdet, som består af jordarbejde, ny beplantning, reparation af talerstol, mindesten og genetablering af gangstier.
Arbejdet forventes færdig i foråret 2017.