Denne cache-serie er adopteret af Pallefj86 12/9-2019
Almindelig Pet-rør
byop
Obs!: På logbøgerne finder du dele af koordinatet til bonuscachen
Gratulerer med First To Find: Team Tolbod
Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk med tilladelse
Ovtrup Kirke
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie
Kirken består af romansk skib og kor samt sengotisk tårn. Skib og kor er opført af granitkvadre. Korets nordvindue er uændret.
Den tilmurede syddør med kraftige rundstave i karmene. Den vestre (=til venstre) er en monolit. Sokkelstenene har profiler. Dørens overkant er ændret efter indsættelsen af et moderne vindue.
Tårnet er fra o. 1500. For størstedelens vedkommende er det opført af granitkvadre. Det store antal kvadre tyder på, at kirken har haft et romansk tårn. Tårnet har muligvis været højere. Gavlene vender “forkert” – dvs. mod nord og syd.
Tårnrummet anvendes som indgang, som stammer fra 1905. Før den tid var der et lille våbenhus foran den oprindelige norddør, der blev tilmuret ved den lejlighed. Kirken gennemgik en stor restaurering i 1974-75, hvord sydmuren blev omsat.
Efter reformationen tilfaldt kirken staten. Den 3. februar 1721 blev den solgt til Mathias Rosenørn, Aakær, og var i privateje til 1. januar 1911. Fra den 8. marts 1854 var den ejet af sogneboerne.
På klokken, der hænger i glamhullet mod nord, findes en indskrift: »Støbt Aar 1887 hos Chr. Christensen Enke, Aarhus«.
Skib
Korbuens kragsten har forskellige profiler, mens sokkelstenene er ens. Et korgitter – mellem kor og skib – fra 1732 anvendtes stadig i 1873.
Bænkene er fra 1895. De afløste et ældre lukket stoleværk, der menes at være fra 1700-tallets begyndelse.
De rundbuede nicher i skibets østvæg stammer sandsynligvis fra to små sidealtre. Det ene har sikkert været for Jomfru Maria, mens det andet har været for den helgen, kirken har været indviet til.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og Altertavle
Alterbordet er muret op ad korets østvæg. Det har en dybde på 186 cm. Det er opmuret af kvadersten. Den høje forkant med skråkant forneden udgøres af én enkelt kvader. I bordpladen findes en helgengrav med dæksten. I helgengraven fandtes i 1793 »et lidet stykke ben og to små klude.«
Altertavlen er fra o. 1600. Storfelterne adskilles af fire toskanske søjler. Gavlfeltet spænder over hele tavlens bredde. Vingerne har volutter for oven og for neden samt akantusblade og frugtklaser. Stafferingen, der er fra 1930, er baseret på den oprindelige staffering fra 1612. Alterbilledet, der forestiller nadveren, er det oprindelige. I de to øverste hjørner er der indsat små billeder af korsfæstelsen og gravlæggelsen. På postamentfremspringene ses de fire evangelister.
Ved restaureringen af altertavlen i 1930 blev der fundet betydelige rester af en staffering fra 1732. I postamentets midterfelt stod der: »Aar 1732 hafver Kirkens Patron H: Capit: A[ndreas R]ing og Frue [Ingeborg] Marie Gleerup til Damsgaard ladet denne Kirke[tafle] reparere og stafere.« Det eneste, der er bevaret af denne staffering, er citatet fra Salmernes Bog 49,7, der findes på gesimsfelterne. De øvrige tekster er fra 1930.
Alterstagerne har mange profiler, og der er indgraveret to adelskjolde og en indskrift: »Hartvich Bille / Anna Kaas 1620.«
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefont
Døbefonten er romansk. Kummen er ganske flad. Den står på en rund fod med en høj hals. På foden findes trekantfelter.
Fonten minder om en række andre fonte i Gudum Kirke, Ellidshøj Kirke og Ferslev Kirke i Himmerland samt Hellum Kirke i Vendsyssel.
Der findes et dåbsfad fra o. 1575. Motivet i bunden er to spejdere, Moses sendte til Kanaans land med befaling om at tage noget af landets frugt med tilbage. På dåbsfadet står de med en stor drueklase. 4. Mos. 13-14.
En – ikke så gammel – fontehimmel lå tidligere på loftet, men er taget i anvendelse igen.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen er fra 1590-1600. Den bærer årstallet 1612. Den menes at være fra samme værksted som Prædikestolen i Nors Kirke. Den har et karnapfremspring med fire arkadefelter med evangelisterne. Dertil kommer to smalle sidefelter uden motiver. Felterne er adskilt af kanelerede søjler med korintiske kapitæler og bladskeder. Søjlerne ses tydeligt på billederne af Matthæus og Johannes. Evangelistbillederne er udført af Rasmus Jensen Thrane i 1711, som fik 18 Rdlr for at staffere prædikestolen og belægge den med bladguld.
I gesimsfelterne Johs. 8,16. I postamentfelterne: Matt. 4,11, Markus 1,15, Lukas 11,28 og Johs. 8,47.
Lydhimlen er fra 1800-tallet og er udført af Jens Christensen Dragsbech, der var snedker i Nykøbing.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Kristus
Kopi i gips af Bertel Thorvaldsens Kristusfigur i Københavns domkirke. Skibets nordvæg.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Fattigblok
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Gravsten
Gravsten opsat på korets sydvæg over Knud Pedersen, født 1692 på Damsgaard.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Mandshoved
Da kirkens sydmur blev omsat i 1974-75, fandt man et mandshoved i granit. Det er opsat i tårnrummet.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Kirkeskib
Da kirken blev restaureret i 1974-75 fandt man dette skib på loftet. I skroget stod at læse: »Dette skib er lavet som husflid og skænket til Ovtrup sognekrike af den gamle 77-årige veteran Johan Frederik Berg den 17. august anno 1905. Til minde om min kære hustru Edel Johanne, død i Ovtrup den 15. maj 1905, 72 år gammel.«
Fregatten bærer navnet »Haabet«.