Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk med tilladelse
Rakkeby Kirke
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie
Romansk granitkvaderkirke bestående af skib og kor. Våbenhuset er fra 1859. Vinduet i koret er oprindeligt, men tilmuret. Der er næsten ingen spor af syddøren, men norddøren er stadig i brug.
I 1555 blev det bestemt, at kirken skulle nedrives og sognets beboere skulle henvises til Tæbring kirke. Efter sogneboernes protester blev beslutningen dog ændret i 1558. Af regnskaber fra 1688 fremgår det, at sogneboerne var kirketiendeejere. I 1720 erhvervede Anders Kjærulf kirketienden, og kirken hørte til Ørndrup Hovedgård, indtil den blev selvejende i 1912.
Klokken er »Støbt af D. Reimer i Randers 1799«, men »Omstøbt i Anker Heegaards Etablissement paa Frederiksværk af A. Clemmensen 1880«.
Skib
Den ene lysekrone i skibet har en inskription: “Til minde om min kære Fader Anders Hovmøller og hans slægt fra Hovmølle. Fra Hans Kristian A. Hovmøller. Julen 1907.”
Bænkene er fra 1859 og moderniseret i 1926.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og Altertavle
Alterbordet, der er af træ, er ikke oprindeligt. Af det oprindelige alterbord er kun bevaret en enkelt sten, der indgår i det nuværende alterbord.
Alterstagerne, der ikke ses på billedet, er fra o. 1600 og har indgraveret Sehesteds våbenskjold og inskriptionen AS, der betyder Anna Sehested til Sindbjerggaard.
Der findes en alterkalk med disk fra 1770 lavet af Jens Kieldsen Sommerfeldt.
Præstestolen er af nyere dato.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Altertavle
Altertavlen er fra o. 1625. Den er nært beslægtet med altertavlen i Lødderup og de lidt senere tavler i Mollerup, Tødsø, Solbjerg og Sønder Dråby Kirker. Storstykkets tre dele adskilles af fire søjler. Topstykket flankeres af to dobbeltsøjler. Både topstykke og storstykke har vinger.
Stafferingen stammer fra en istandsættelse i 1905. Før istandsættelsen var tavlen egetræsmalet.
Alterbilledet er malet af E. Bayer i 1905: Jesus i samtale med to mænd og en kvinde.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefont
Døbefonten har et mundingsprofil i fuldstændig ren form. (Mackeprang). Fontens mundingsprofil er af samme type som fontene i Thy, men bægerbladene mangler. Foden er af morsingtype: pyramidestub med indhuggede trapezer.
Der findes et dåbsfad – nederlandsk arbejde – fra o. 1625. Det blev i 1709 skænket til kirken af herredsfogeden og hans kæreste.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen er udført af snedkermester Andersen, Nykøbing, i 1889. De fem hjørnesøjler med kannelurer og korintiske kapitæler er genanvendt fra en ældre prædikestol fra o. 1600. Lydhimlen er fra 1843.