Denne cache-serie er adopteret af Pallefj86 12/9-2019
Almindelig Pet-rør
byop
Obs!: På logbøgerne finder du dele af koordinatet til bonuscachen
Gratulerer med First To Find: Eskegaard
Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk med tilladelse
Hvidbjerg Kirke
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie
Hvidbjerg kirke er en middelalderlig kirke, der består af skib, kor og apsis samt et tårn fra o. 1500. Apsisvinduet er oprindeligt. Et oprindeligt vindue findes i skibets nordside. Både nord og syddøren er tilmurede.
Tårnet er opført af udflyttede granitkvadre fra skibets vestgavl og derover af teglsten. Der er to glamhuller i hvert verdenshjørne.
Tårnets østgavl har seks højblændinger. Vestmuren er derimod ommuret og glat. Tårnets sydmur er forsynet med mange murankre.
I 1716 blev kirken solgt til kancelliassessor Peder Tøgersen Lassen. Den overgik til selveje 1. januar 1914.
Klokken er fra 1850 og bærer indskriften: “Til din priis Herre lad mig lyde og mange til dit hus indbyde.” Den er støbt i Randers af P.P. Meilstrup.
Skib
Korbuen har skråkantsokkel og profilerede kragsten. Åbningen i triumvæggen til prædikestolen er fra o. 1600 – dvs. samtidig med prædikestolen. – De to øverste (=østligste) bænke er fra begyndelsen af 1600-tallet, mens resten er nyere.
Skibet har bjælkeloft, mens der er krydshvælv i tårnrummet, der anvendes som våbenhus.
Over indgangsdøren til skibet i våbenhuset hænger en indskrift med følgende ordlyd: »Gaar ind ad Herrens Porte med tacksigelse, til hans forgaard med Tak.«
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og Altertavle
Alterbordet er et romansk granitalter, der helt er dækket af et malet træpanel i tre felter. I bordpladen findes en helgengrav.
Fløjaltertavle fra o. 1590. Fodstykke og frise har tekstfelter. Tavlen afsluttes foroven af tre trekantgavle med fodspir. Midterfeltet er et maleri fra 1884 af Venzel Tornø: Kristus åbenbarer sig for Maria Magdalene. På fløjen til venstre ses Moses med lovtavlen med de ti bud: Lex data per Mosem – Loven givet af Moses. På højre sidefløj ses Johannes Døber stående med lammet, idet han pegede på Jesus og sagde: “Se det Guds lam!” Indskrift: Gratia et veritas per Jesum – Nåde og sandhed ved Jesus. – Se også altertavlen i Arup kirke.
Alterstagerne ligner meget alterstagerne i Erslev og Vester Vandet, der er fra 1577. På den ene stages fod er der indgraveret et våbenskjold for Iver Grøn samt bogstaverne I V. Et årstal er ulæseligt.
En degnestol og en skriftestol kendes fra henholdsvis 1688 og 1699, men findes ikke længere. Et korgitter også fra 1699 findes heller ikke længere. Disse tre ting blev stafferet af Christen Maler i Viborg.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefont
Døbefonten er romansk. Kummen deles i fire felter af lodrette stave. Firkantet fod, der er afrundet opadtil.
Der findes to lignende døbefonte. Se døbefontene i Elsø og Karby kirker.
Dåbsfadet er af messing og er fra o. 1575. Der findes endvidere en dåbskande af tin, der er stemplet »Hans Høy«.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen, der bærer årstallet 1601, er af Næssundtypen. Den er opstillet skråt. Den har et stort karnapfremspring på fire felter, og nedenunder er en stor underbaldakin. Prædikestolen er stafferet i 1902 af E. Bayer. Den minder meget om prædikestolen i Frøslev og har sikkert haft figurmalerier i felterne ligesom den. Se også prædikestolene i Frøslev, Tæbring og Blidstrup kirker.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Panel
Panelerne, der er fra renæssancen og forestiller de fire evangelister, stammer muligvis fra en prædikestol. Der er samlet i en ny ramme og ophængt på skibets vestvæg.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Kirkebøsse
Kirkebøssen er ophængt lige inden for indgangsdøren på nordsiden.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Gravminde
Messingplade med to adelsvåben og indskrift:
Ifver Grøns fern oc mørn Waben. 1591. Ieg ved at min Frelser lefver oc hand skal her effter opvecke mig af Iorden oc ieg skal der efter omgifves met denne mine Hud. Oc ieg skal see Gud i met Kiød, den samme skal ieg see faar mig, og mine Øyen skulle skue hannem oc ingen fremmet.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Gravsten
Gravsten fra o. 1750 og nu opstillet i våbenhuset. Christen Sørensen, født 1748, død 15. marts 1831, og hustru Johanne Nielsdatter, død 1815. Det er en rød ølandsk kalksten, der er hugget o. 1750 af Barok-Mesteren. Midt i stenen to arkadefelter. Til venstre Moses med lovens tavler og til højre Kristus med verdenskuglen. I hjørnerne dyder indrammet af volutbøjler.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Kirkeskib