Denne cache-serie er adopteret af Pallefj86 12/9-2019
Almindelig Pet-rør
byop
Obs!: På logbøgerne finder du dele af koordinatet til bonuscachen
Gratulerer med First To Find: Eskegaard
Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk med tilladelse
Karby Kirke
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie
Apsis, kor og skib er fra romansk tid. Norddøren er endnu i brug. Våbenhus, vestforlængelse, tårn, sakristi og sydkapel er alle senere tilføjelser. Fagene i apsis adskilles af halvsøjler.
Danmarks Kirker (s. 835) anfører, at våbenhuset er det ældste af de sengotiske tilbygninger, men uden noget forsøg på en mere nøjagtig datering. Vestforlængelsen er senere end våbenhuset.
Tårnet har samme bredde som skibet. Der er ét glamhul mod øst og to mod de andre verdenshjørner. Det blytækkede pyramidetag er fra 1756. Årstallet findes i jernankre på vestsiden.
Tårnet har samme bredde som skibet. Der er ét glamhul mod øst og to mod de andre verdenshjørner. Det blytækkede pyramidetag er fra 1756. Årstallet findes i jernankre på vestsiden.
Sakristiet er opført i munkesten med undtagelse af det nederste skifte, der er af granitkvadre.
Sydkapellet er opført i kvadre og anses for at være kirkens yngste tilbygning.
Kirken er oprindelig viet til Vor Frue. Efter at have hørt under kronen efter reformationen solgtes den i 1716 til kancelliassessor Peder Tøgersen Lassen og forblev i privateje til 1. januar 1914, da den overgik til selveje.
Kirken har to klokker – begge fra 1638 – støbt af Frantz Voillard fra Frankrig og Jørgen Hansen fra Århus. Den største klokke bærer en indskrift på fransk:
»En l’an 1638 sous le gouverneur George Seefeld et M. Christian Hans evesque et M. George Nicola curé en l’eglise Karebye m’ont faict fondre par M. George Hans de Aarhus et Francois Voillardde en France. Margeillier: I P M A.»
Den mindste klokke bærer samme indskrift, men på dansk:
»I år 1638 under Jørgen Seefeld lensmand oc Tomes Kaas til Ørndrup, m. Christen Hansen biscop, m. Jørgen Nielsen sognpræst til Karby er denne klocke støbt til Karby kiercke af m. Jørgen Hansen i Aarhus och m. Frantz Voillard aff Franckerig. Kierckeverge IB og MA.«
Derudover findes på begge klokker initialerne FV for Frantz Voillard og IHS for Jørgen Hansen støber. Mellem de to initialer et skjold med en klokke.
En klokke måtte afleveres ved klokkeskatten i 1601.
Skib
Korbuen er uden kragsten. Prædikestolen er anbragt i kirkens nordside, så den er synlig fra korsarmen.
Bænkene er fra 1600-25, men nyere under pulpituret og i søndre tværarm.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Apsis
Østvinduet i apsis er retableret, og vinduesoverliggeren, der en gang har ligget løs på kirkegården, er atter indsat i muren. Den kan minde om tilsvarende overliggere i Hassing og Sennels. Løverne sidder formentlig på deres oprindelige plads. Hovederne vender mod hinanden. De har begge flot svungne haler.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og Altertavle
Alterbordet er romansk. I bordpladen, der er en monolit, findes en nu tom helgengrav. Panelet er fra o. 1600. Forsiden har 4 arkadefelter, men enderne har 2.
Bag borten på alterdugen er en indskrift på latin: »Sic Deus dilexit mundum, ut fili(um) suum unig enitum daret, ut qui credit in eum non pereat se(d v)itam æternam habeat. – Således elsked Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, så at den, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Johs. 3,16
Alterstagerne er fra o. 1675.
Den fladbuede dør i korets nordvæg fører ind til sakristiet. På tavlen over døren findes beslag m.m. fra de kister i sydkapellet, der i 1929 blev nedsat på kirkegården.
Apsis har bevaret sit hvælv. Buen er meget flad. I modsætning til korbuen har den kragsten.
På korets nordvæg fandt man i 1925 spor af kalkmalerier i slægt med kalkmalerierne i sakristiet. De var dog ret medtagne, og man besluttede at kalke dem over.
Altertavlen, der er i bruskbarok, er fra 1690. De kraftige snoede søjler er prydet med vinranker og afsluttes foroven af korintiske kapitæler.
På topfeltet er der en indskrift på latin, hvor der står: »Ecce venio. Beatus qui vigilat. Ergo Vigilate et orate … Se jeg kommer. Salig er den som våger. Altså, våg og bed.«
Medaljonen med kors med slange, hjerte, due og øje sidder på højre sidefløj.
Medaljonen med et kors, hvorpå der er naglet et hjerte og to hænder, som rækkes ned fra himlen i bedestilling, sidder på venstre sidefløj. Forneden en indskrift: »Meritum Christi servat … Jesu fortjeneste frelser.«
Hovedbilledet, Jesus og Nikodemus, (Danmarks Kirker, s. 838: Kristus og en skriftklog) er malet af Poul Christiansen i 1920. Det oprindelige billede – Jesu påskemåltid med disciplene – hænger nu på skibets nordvæg.
Indskrift på fodfeltet: »Til Guds Ære, hans Kirchis Ornament og Prydelse er denne Altertaufle, som Prousten Hr. Madtz Schytte 1690 havde ladet opsette, Aared dereffter staffered. Stafferingens halfve Bekostning udstod Kirchen selff, til den anden halfve contribuerede Sognefolchen ved et frivilligt Offer«.
Den nuværende staffering fra begyndelsen af 1900-tallet menes i hovedsagen at gengive den oprindelige. Den er udført af kunstmaler E. Bayer.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefont
Døbefonten er romansk med firkantet fod. Se også døbefontene i Elsø og Hvidbjerg kirker.
Dåbsfadet er fra Nürnberg o. 1575. Motivet i bunden af fadet er Mariæ Bebudelse.
Fontehimlen fra o. 1700 er ottekantet. Bag volutterne med akantusblade Jesu Dåb.
På væggen hænger en trætavle med et par vers om dåben. Den er »Bekosted af Hagen Jørgensen til Ørndrup 1792« Tavlen er dog fra o. 1700, så bekostningen må referere til en opmaling.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen er fra o. 1600 og er af Næssund-typen. Den er lavet på samme værksted som den i Tilsted Kirke. I 1703 blev den malet af Christen Pedersen Lyngbye. Se også prædikestolen i Galtrup kirke og præstestolen/skriftestolen i Redsted kirke.
Gesimsfelterne læses fortløbende. Det er et citat af Es. 58,1: »Raab af struben, spar icke, opløft din røst som en Basune, og kundgiør mit folck deris overtrædelse, og Jacobs Huus deris synder. Esa. 58«
I storfelterne er afbildet:
- Landskab med træ. Uden indskrift.
- Drueklase presses over et hjerte. Indskrift: Sanor (jeg helbredes).
Højsangen 7,8: “Din skikkelse er rank som en palme, dine bryster er som klaser.”
- En hånd planter et træ, en anden vander. Indskrift: Adsit ab alto (Han hjælpe fra det høje).
1. Kor. 3,6: “Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst.”
- Due på gren, der skyder op fra et hjerte. Indskrift: Refektio(n)em spero (jeg håber på genoplivelsen).
1. Mos. 8,10: “Han (Noa) ventede i syv dage til og sendte duen ud af arken igen.” I postamentfeltet et citat fra Ps. 94.
- Bog med hjerte og øje under en lygte. Indskrift: Illuminor (jeg oplyses).
Ps. 36,10: “For hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset.”
- Kors med bikube. Indskrift: Mellifico (jeg forsøder).
2. Kor. 2,16: “For dem, der frelses, en duft af liv til liv.”
- Klippe omskyllet af vand; på klippen et korsmærket hus med hjerte og kors på toppen. Indskrift: Superædifico (jeg bygger ovenpå).
Matt. 7,24: “Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen.”
- Hjerte over flammende smelteovn. Indskrift på græsk: Lidelse er lærdom.
Ps. 12,7: “Herrens ord er rene, sølv, der er lutret i diglen i jorden, renset syv gange.”
Teksten i postamentfelterne svarer ikke i alle tilfælde til det skriftord, der henvises til i storfelterne.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Epitafium
Epitafium over Johanne Jørgensdatter, født 2. november 1637, gift med hr. Mads Schytte, præst ved denne kirke og provst. De havde fire døtre og fire sønner. Død 26. marts 1672, 35 år og 5 måneder gammel, efter næsten 13 års ægteskab. Hendes ægtefælle satte dette minde.
I postamentfeltet ses et citat fra Apokalypsen kap. 14.
Indskriften er anbragt i en profilramme. På hver side af rammen hermer med joniske kapitæler. Begge hermer er prydet med en stor klase frugter. De ender med tre løveklør. De små vinger har ørneprofiler.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Krucifix
Korbuekrucifix fra o. 1700. Kronen kombinerer både kongekronen og tornekronen. Se den store blodklase. Indskriften lyder: »Amor meus INRI crucifixus – den korsfæstede Jesus af Nazaret, jødernes konge, er min kærlighed.«
O. 1730 hang krucifixet over et korgitter mellem Moses og Aron. Ingen af disse ting findes længere.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Gl. Alterbillede
Altertavlens oprindelige hovedbillede med nadvermåltidet fra 1690 hænger nu på skibets nordvæg. Det er malet af Christen Pedersen Lyngbye, der også har malet prædikestolen.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Pulpitur
Pulpituret i skibets vestende er fra o. 1680 og er ligesom prædikestolen malet af Christian Pedersen. I felterne ses fra venstre Kristus og dernæst de syv dyder. Pulpituret er formentlig udført af snedker C.N. Bech, Ørum. Felterne har skællagte bueslag, blomster i hjørnerne og snoede søjler med listekapitæler. Snosøjlerne minder om prædikestolen i Ljørslev.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Herskabsstole
Herskabsstolene er lidt yngre end de øvrige stolestader og er rigt dekorerede. Lågerne har en T-formet fyldning med et hesteskoformet bueslag, der er udfyldt med kassetteornamentik. Et slyngbånd kranser lågen. I trekantgavlene ses våbenskjold for Thomes Kaas til Ørndrups fædrene og mødrene side. På de nordre er der våbenskjold for hans hustru Anne Vind. Endestykkerne har en indsnævret hals under trekantgavlene. Derunder bueslag med skællagte plader, der er trukket på en snor. Pilastrene er formet som ørnehoveder. Nederst igen kassetteværk med palmetter.
Stafferingen er af nyere dato.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Kalkmalerier
I sakristiet med indgang gennem korets nordvæg findes nogle sjældne kalkmalerier. Motiverne er de velkendte: de fire evangelister malet i en medaljon og med deres attribut. Men de er sjældne, fordi de er fra o. 1700 og dermed nogle af Danmarks yngste i en ubrudt tradition fra i hvert fald o. 1080, og som sandsynligvis er endnu ældre, idet væggene i trækirkerne også var bemalede.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Sydkapellet
Under sydkapellet var der indtil 1929 et hvælvet gravkapel for Ørndrups ejere. Som det fremgår af indskriften på stenen, der er indsat i kirkemuren udvendigt, blev kisterne nedsat på kirkegården.
Billedet under viser nogle beslag og et krucifix, som er bevaret og monteret på en tavle, der hænger i koret over døren til sakristiet.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Romansk Gravsten
Romansk gravsten indmuret i søndre korsarm med indskriften: "Sepulcrum Svenonis Ruve« = Svend Ruugs grav".
Stenen, der er indmuret i sydkapellet vestmur, menes at være fra 1300-tallet. Ved hovedenden er der tre georgskors og ved fodenden et tilsvarende kors hugget i kontur.