Denne cache-serie er adopteret af Pallefj86 12/9-2019
Almindelig Pet-rør
byop
Obs!: På logbøgerne finder du dele af koordinatet til bonuscachen
Gratulerer med First To Find: Eskegaard
Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk med tilladelse
Blidstrup Kirke
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie
Skib, kor, apsis og dele af tårnet er romanske. Granitkvadrene i tårnet går helt op til glamhullerne.
Tårnet har pyramidetag, der er beklædt med bly ligesom resten af kirken med undtagelse af våbenhuset. På vindfløjen står der C R 1828 for Christiern Riis.
I skibets nordside er to romanske vinduer bevaret. Det ene har dog været tilmuret, men blev genåbnet i 1904.
Apsis gennemgik en større restaurering i 2006.'
Vestdøren i tårnet er tilmuret. Portalen er lavet i forbindelse med en stor istandsættelse af kirken i 1904. Den ene halvdel af vinduesoverliggeren er dog gammel.
Både nord- og syddøren er bevaret. Norddøren er tilmuretr. Den blev genfremstillet i 1904. Østkarmen var bevaret foruden et par karmkvadre. Den lige døroverligger er derimod ny.
I 1721 blev kirken solgt til konferensråd Poul v. Klingenbjerg til Højris. Den blev først selvejende 1. januar 1935.
Klokken, der hænger i tårnets nordlige glamhul, er omstøbt i 1905. Den bærer indskriften: »Aar 1826 lod Proprietair C. Riis til Blistrup og Hustrue Maren Tøttrup Nielsen denne Klokke omstøbe i Randers af P.P. Meilstrup. Aar 1905 lod Gaardejer Johan Knudsen til Blistrup og Bangsbo denne Klokke omstøbe af de Smithske Klokkestøberier i Aalborg.«
Skib
Korbuen er ikke bevaret, men der ses to kragsten som kan stamme fra den romanske korbue.
Der er træpaneler langs begge vægge og den tilmurede norddør kan ses inde i skibet med profilerede kragsten.
Bænkene er fra o. 1625. De er rigt udskårne og er forskellige i nord- og sydside. Trekantgavlene i nordsiden har alle topspir. Stafferingen stammer fra 1902.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og Altertavle
Alterbordet er opført af granitkvadre. Sokkelstene har en rundstav og mandshoveder på hjørnerne. Hovederne minder om døbefonten i Sundby kirke. Bordpladen består af flere kvadersten. Alterbordet er sandsynligvis omsat. I 1847 undersøgte præsten helgengraven og indsendte den kvadratiske dækplade og selve relikviegemmet, en lille blyæske med en benstump, der var indviklet i et stykke rødt silke, til Nationalmuseet.
Altertavlen er fra 1606 og minder om Odby kirke. Storfeltet er kvadratisk og flankeres af to glatte søjler. På postamentfremspringene er der løvehoveder og på gesimsfremspringene englehoveder. Billedet er en kopi af Carl Bloch: Jesus i Getsemane Have, udført af E. Bayer.
Alterstagerne er af messing og er fra 1846 med teksten: “Bekostet af C. Riis til Blistrup”.
Degnestolen er sammensat af flere renæssancepaneler. Bagstykket har fire trekantgavle. Både for- og bagstykke har tre arkadefyldinger.
I loftet hænger en mangeoddet stjerne fra o. 1800. Strålerne har tre sider og består af blyindfattet farvet glas.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefont
»… Øster Assels, Sejerslev, Ejerslev, Galtrup og Blidstrup (har) Fonte, der hæver sig højt over det vanlige Gennemsnit baade ved deres gode haandværksmæssige Udførelse og smukke Dekoration. Uden al Tvivl er de ikke alene udgaaet fra samme Værksted, men ogsaa fra samme Haand, og den Omstændighed, at de ikke som for Eksempel Tybofontene saa at sige er Kopier af hinanden, men trods alle Berøringspunkter alligevel baade varierede i Opbygning og Udsmykning, giver dem derfor en særlig Interesse som et nyt Eksempel paa, at de gamle Stenmester kunde have flere Strænge paa deres Bue.« M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte, s. 183.
Døbefonten ligner fonten i Sennels. På kummen har den fire lodrette rundstave. De to har en ring på midten, mens de to andre er udformede som små mandslinge med strækt fremtrædende mave og med hænderne i siden. Fra rundstavene udgår bladranker fra oven. Forneden ses dyrehoveder med små ører, mandelformede øjne og lange snuder. Over hvert hoved er der en flad rundbue og mellem dem et hjerte. Under hovederne er der i højt relief en række små rundbuer med en paddehatlignende figur inden i. De små rundbuer og de paddehatlignende figurer er gentaget på den ene side af den pyramidestubformede fod. De tre andre sider har bladranker som kummen, men de ender i dyrehoveder.
Fadet er fra Nürnberg o. 1575. I bunden er en fremstilling af syndefaldet.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen er fra o. 1590. Den har sikkert oprindeligt været af karnaptypen og beslægtet med prædikestolene i Frøslev, Tæbring og Hvidbjerg kirker.
I de øverste smalfelter er der tekst, i de nederste evangelistsymboler.
Pulten bærer indskriften: «Ecce virgo concipiet et pariet. Anno 1570» (Se, en jomfru vil blive svanger og føde).
Prædikestolen er ligesom kirkens inventar i øvrigt malet i 1902 af E. Bayer.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Krucifix
Sengotisk korbuekrucifix fra o. 1500. Korstræet og stafferingen er nyere. På pladen øverst på korset står der »Jesus af Nazareth, jødernes konge.« Teksten er både på latin, græsk og hebraisk. Bag på korset er der en indskrift: »Gud til Ære og Kirken til Prydelse dette Christusbillede givet til Blidstrup Kirke 1838 af dens Eier C. Riis«
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Epitafium
Epitafium over Jens Christensen Staunstrup Riis, 1739-1804. Tavlen er i Louix XVI stil.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Gravkapel
Omkring 1750 blev der indrettet et gravkapel i tårnrummet for ejeren af Blidstrup. Døren fra skibet er smykket med ornamenter og våbenskjold, der holdes af løver. De henviser til etatsråd F.C. v. Klingenberg. Dørene minder om tilsvarende døre i Ljørslev kirke. Kisterne blev i 1936 nedsat på kirkegården. Kistebeslag og kisteplader opbevares nu på Dueholm.
Se også gravkapellet i Ljørslev kirke.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Fattigblok
Fattigblokken har jernbeslag og er fra 1700-tallet.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Portal
Syddøren er stadig indgangen til kirken gennem våbenhuset.
Portalen består af en tympanon og karmsten, som er kantet af en kraftig tovsnoning og en svagere rundstav. I tympanonfeltet ses to modstillede løver. På karmstenene er der et rankerelief.