Denne cache-serie er adopteret af Pallefj86 12/9-2019
Almindelig Pet-rør
byop
Obs!: På logbøgerne finder du dele af koordinatet til bonuscachen
Gratulerer med First To Find: Statalex
Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk med tilladelse
Øster Assels Kirke
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie
Øster Assels kirke består af middelalderligt skib, kor og apsis samt et tårn fra 1400-tallet. Det nederste af tårnet er bygget af kvadersten, ovenover af teglsten. Apsis blev istandsat/ombygget i 1883. Kun korets nordvindue er oprindeligt. Tårnet har haft pyramidetag.
Ved kirkens nordside har der ligget et sengotisk sakristi, som senere blev benyttet til kapel. Da sakristiet blev nedrevet, blev der bygget et våbenhus foran syddøren. Også våbenhuset blev senere nedrevet, og i dag bruges tårnrummet som våbenhus.
Over apsistagets spids sidder en sten, som enten er et omvendt vievandskar, eller som har været anvendt som afløb for indviet vand.
Da hele tårnrummet anvendes som våbenhus, findes opgangen til tårnet ad denne udvendige trappe.
Klokken, der er støbt af De Smithske Klokkestøberier i Aalborg i 1912, er en omstøbning af en sengotisk klokke. Den bærer indskriften: "For kirken i Øster Assels det Herrens Aar – MCMXII.
skib
Triumfbuen står på sokkelsten og har kragsten med omkringløbende profiler. Stolestader og pulpitur er af nyere dato.
En niche i sydvæggen markerer, hvor den oprindelige syddør har været.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og Altertavle
Det fritstående alterbord er romansk og muret af kvadersten, men dækket af en træplade, der er betrukket med rødt plys. Der findes en (tom) helgengrav i bordet.
Alterbilledet, “Den fortabte Søn”, er malet af Troels Trier. Det erstattede den gamle altertavle i 1924. Rammen er samtidig med billedet.
Alterstagerne er fra o. 1600.
Den skabsformede præstestol, der står i korets nordvesthjørne, er skænket af »Madamme Maren Vognsdatter, sal. Hr. Graversis« i 1708. Den svarer til præstestolen i Vester Assels.
Glasmaleriet sidder i korets nordvindue og forestiller englen ved Mariæ Bebudelse.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefont
M. Mackeprang skriver i Danmarks middelalderlige Døbefonte, Kbh. 1941, s. 183:
“…Øster Assels, Sejerslev, Ejerslev, Galtrup og Blidstrup Fonte (…) hæver sig højt over det vanlige Gennemsnit baade ved deres gode haandværksmæssige Udførelse og smukke Dekoration. Uden al Tvivl er de ikke alene udgaaet fra samme Værksted, men ogsaa fra samme Haand, og den Omstændighed, at de ikke som for Eksempel Tybofontene saa at sige er Kopier af hinanden, men trods alle Berøringspunkter alligevel baade varierede i Opbygning og Udsmykning, giver dem derfor en særlig Interesse som et nyt Eksempel paa, at de gamle Stenmestre kunde have flere Strænge paa deres Bue. Fælles er ganske vist Foden, hvis Grundform er en højere eller lavere Pyramidestub… Forskellig er derimod Kummen. Paa de tre første af de live nævnte Fonte er den en næsten halvkugleformet Kedel… Paa Øster Assels og Sejerslevfontene er Siderne næsten lodrette, forneden indadstraanende, og mellem Kumme og Fod er indskudt et diminutivt Skaft. (…) Forskellig er ogsaa Udsmykningen, omend det er de samme Motiver, en i Relief hugget Rundbuefrise og en Bladranke, der hver for sig eller i Fællesskab er anvendt på alle fem Fonte. Ikke mindst Ranken viser dog den fælles Oprindelse. Den har nemlig overalt nøjagtig samme udformning med tredelte Smaablade, hvoraf det inderste ender i en Spiral, medens det midterste er skrumpet ind til en lille Knop, svarende til den der er anbragt i Sammenstødet mellem Blad og Stængel. Næsten ens, med Bladranken over Rundbuefrisen er de to hver i sin Ende af Øen hjemmehørende Fonte i Sejerslev og Øster Assels, der blot afviger fra hinanden ved, at den sidstes Bueslag har en Fals, et Træk der genfindes paa den pyntelige Font i Ejerslev, som mangler Bladranken.”
Der findes et dåbsfad fra o. 1575 fra Nürnberg. I bunden er der et relief, der forestiller den tyske rigsørn og det habsburgske våben. Fadet bærer en indskrift: »Got sei mit uns« En dåbskande af tin er af nyere dato.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen, der er af karnaptypen, er fra o. 1610, mens hængeornamenterne stammer fra en istandsættelse i 1884. Arkadebuerne er af Aalborg-type. Pilastrene har skællagte skiver, mens buerne har båndslyng. Søjlerne har joniske kapitæler. På postamentfremspringene er der løvehoveder. Der er opgang til prædikestolen gennem en åbning i triumfvæggen.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Gl. Alterbillede
Den gamle altertavle fra o. 1600 hænger nu på skibets sydvæg. Maleriet, der er udført af Milton Jensen, 1885, forestiller Kristi opstandelse.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Krucifix
Figurerne i korsfæstelsesgruppen er fra o. 1525. Korset og fodstykket er af nyere dato. Endnu i 1882 hang det på triumfvæggen. Det blev nedtaget og lagt på loftet, men er senere hængt op på skibets nordvæg.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Kirkeskib
Den tomastede råsejlskonnert, Fortuna, er udført af Engbert Jeppesen o. 1972.