Hempels Kilde.
På Bornholm er det stadig muligt at finde en hel del kildevæld.
I Almindingen er den bedst kendte Koldekilde, hvor man ”forr i tider” holdt Skt.Hans.
Også Ørsteds Kilde i Ekkodalen er kendt af mange, mens Segen Kilde kun er kendt af få.

Du skal nu opleve én af de mere ukendte kilder i Almindingen.
I Finn Hansens bog "367 ture" kan man læse følgende:
På østsiden af Vognsbjerg ved Støttevej springer en kilde frem og skaber et større fugtigt og ufremkommeligt område i skovbunden.
Det er Hempels Kilde, der er markeret med en kildebrønd.
Kildebrønden kan være svær at finde, da GPS'en "danser" lidt rundt her. Se spoilerbilledet!
Navnet Hempel er i Stednavnebogen fra 1951 forklaret som et familienavn, men hvilken familie eller rettere hvilken person, der har været ophav til navnet på dette kildevæld, melder historien ikke noget om. Dog forekommer det på et skovkort fra 1904.
Biologen Finn Hansen har undersøgt vandtemperaturen i flere af de bornholmske kilder og er kommet til det resultat, at temperaturen i de bornholmske kildevæld ligger mellem syv og ni grader C. året rundt.
Det betyder, at kilderne ikke fryser til i de kolde vintermåneder.
Medbring kaffekurven og nyd omgivelserne. Smag evt på kildevandet..
God fornøjelse!