Denne cache-serie er adopteret af Lilibay den 1.1.2023
Almindelig Pet-rør
byop
Obs!: På logbøgerne eller her finder du dele af koordinatet til bonuscachen.
For denne skal du bruge denne oplysning: M = 7
Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk med tilladelse
Ansgarskirken- Morsø Frimenighed
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie
Morsø Valgmenighed blev dannet i 1871, og kirken blev opført i Øster Jølby samme år og indviet den 17. december. En friskole var oprettet allerede i 1861, og i 1864 åbnede en højskole. Det ottekantede forsamlingshus blev åbnet i 1876.
Menighedens første præst, Rasmus Lund, 1871-89, tog ved nogle lejligheder børn til alters. Dette samt en sag om konfirmandaltergang førte til nogle kontroverser med det kirkelige tilsyn. Rasmus Lund fik frataget sin stadfæselse som valgmenighedspræst, og det førte til, at menigheden blev omdannet til en frimenighed.
Kirken, der er ret stor, er blevet ombygget i flere omgange i forbindelse med reparation af skader. Oprindelig havde kirken en apsis.
Kirkens første klokke var af jern. I 1937 købte man en af Skive kirkes klokker, der er fra 1724. Den bærer indskriften: «Gloria in excelsis deo me fecit Frideric Holtzmann Hafniæ 1724 … Ære være gud i det højeste. Mig lavede Frederik Holtzmann fra København i 1724.«
Skib
Skibet har hvælv og døbefonten er placeret midt i korsskæringen.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og Altertavle
Alterbordet er opført i 1968. Alterbilledet er fra 1872. Billedet er udført af Christen Dalsgaard, Sorø, efter tilskyndelse af Peder larsen Skræppenborg. Motivet er Ansgar – jvf. kirkens navn, der døber det første danske barn, mens Ødbert, hans fælle, ser til.
Frescomaleriet, der danner baggrund på korvæggen, er udført efter et udkast af Joakim Skovgaard 1913.
Alterstagerne har balustre.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefont
Døbefonten er udført i granit af Erik Heide i 1960. Den oprindelige font var af cement.
Dåbsfadet er anskaffet i 1958.
Kilde: Aalborgstift.dk. tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen, der i form minder om en klokkeblomst, er udført af Anders Dissing. Den er fra kirkens indvielse.