Ridder av Mors
Nu har jeg i noen tid gået og brygget på en plan om at forsyne de siste 31 af Morsøs kirker med en cache. Efterhånden tog planen form og udviklet sig til også at inkluderer anekdoten om den norske digter bjørnstjerne Bjørnsons besøg på Salgjerhøj og nu (lidt under pres hjemme fra Vestfold, Norge) et event for at gi alle som vil mulighed for at kridte skoene og gøre sig klar til FTF jagt.
samtidig vil jeg gerne fejre udgivelsen med en tempelridder mønt i bonuscachen - jeg foreslår at kalde mønten "ridder af Mors" så vi kan genkende den når vi støder på den - men det er selvfølgelig op til finneren. I mine øjne har finneren optjent retten til at kalde sig ridder af Mors ;-)

FTF Præmie i bonus: En ikke aktiveret Templar Geocoin Antique Gold
Eventet finder sted 4. juni 2016 kl 10:00 på Salgjerhøj, Mors.
Cachene blir frigivet kl ca 10:30
Vel Mødt!
Baggrund for serien: Jeg (cacheeier) har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk
Salgjerhøj

Her på Nordmors finder man Mors' højeste punkt Salgjerhøj (89m). Herfra har man en fantastisk udsigt og det siges at man i klart vejr kan tælle 22 af de i alt 34 kirker på øen. Aktuelt skygger træerne dog nok for meget af udsigten. Mod vest ses et imponerende skue til Thy og mod nord til Hanherred. Ud over den blå fjord ligger mod øst både Fur og Livø, inden for øjets rækkevidde. Mod syd får man et rundskue ud over hovedparten af det frodige Mors, vekslende mellem frugtbare marker, stejle klinter langs kysterne og lave engdrag med vige og bredninger, som favner den blanke fjord.
Kilde: Visitmors.dk
For jeg der er bosat i Norge er der en speciel interessant historie knyttet til stedet. Knud Sørensen fortæller i bogen «Slutningen Mangler»:
«Øen Mors, …bestod dengang [1958] af Nykøbing Mors købstadskommune og fjorten landkommuner, ……I Nykøbing boede der omkring 9500 mennesker, på resten af øen knap 18000. Derude hos de 18000 var – og er – der 33 kirker, det er en kirke for hver elleve kvadratkilometer. De præger virkelig landskabet. Da den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson engang besøgte Mors, blev han kørt op på det højeste punkt, Salgjerhøj, hvorfra han skulle beundre udsigten. Kusken var forøvrigt Jørgen Nielsen, der senere, nemlig 1899, blev far til den Axel, der to og tyve år gammel ændrede Axel til Aksel (for ikke at gå rundt med et kors i sit navn) og skiftede Nielsen du med Sandemose. Men altså: Jørgen Nielsen kørte Bjørnstjerne Bjørnson op på den 88 meter høje Salgjerhøj, den store norske digter steg ned fra vognen og begyndte at kigge sig omkring. Hverken højden eller udsigten imponerede ham umiddelbart, men pludselig blev han opmærksom. Han begyndte at tælle kirker, og selv om han ikke kunne se alle de 32 - 34 hvis man regner Nykøbings og Agerøs kirker med – kom han dog langt op i talrækken, og mens han arbejdede sig derop voksede hans undren. Til sidst konkluderede han, at enten var de der folk på Mors meget kristelige eller også var de ukristeligt dovne.»